I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Så er det slut med hø-hår!

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive om boosters til ansigtet. Men så kom der flere kommentarer på mit sidste indlæg om boosters og hår, så det indskyder jeg fluks lidt mere om. For det er ingen hemmelighed, at rigtig mange af os ikke er søde ved vores hår. Vi strammer elastikker om det, klemmer (alt for) varme glattejern om det, føntørrer alt for voldsomt, når vi har travlt (og fordi det er virkelig kedeligt at føntørre!) og kaster stylingprodukter i hovedbunden for at få det hele til at se ud af mere end det er. Er der noget at sige til, at en af tidens største hårtrends handler om boosters, der kan få dit hår tilbage i god stand? Pleje af håret er blevet langt vigtigere end styling, og akkurat som vi får en ansigtsbehandling indimellem, så bliver professionelle hårbehandlinger comme il faut for stadig flere. En af de mest omtalte lige nu er Olaplex, som du måske har hørt om som mirakelbehandlingen for kemisk behandlet hår. Den tilføjes direkte til blandingen, når du får farvet håret hos frisøren og suppleres med et produkt til hjemmebrug – skønhedsredaktørerne sværger til den. Men for sådan nogle som mig, der ikke farver hår (I know, jeg tilhører en minoritet), har Kérastase netop lanceret en ny professionel booster Fusio-Dose, som ikke kræver kemisk behandling, men som booster alle hårtyper med næring, fylde, struktur eller hvad du måtte have brug for. Spørg hos din frisør, hvad de anbefaler til netop dig.

6 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    26. september 2015 kl. 19:02

    God timing, jeg mishandler ikke mit her med hverken glattejern eller føntørrer, men jeg bruger ret meget hårpudder. Og nu har jeg fået nogle hårbundsproblemer i følge af det tror jeg, og måske varmen når jeg var på rejse. Har lidt tørre pletter i hårbunden. Fandt en schampoo uden sulfater men med 2% salicylsyre, som jeg tror vil rette op på det men jeg vil gerne høre hvad du ville gjort eller brugt som remedy?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    30. september 2015 kl. 11:41

    Undskyld sent svar på denne, HeLene, og jeg vil absolut anbefale dig at holde en pause med hårpudderet/tørshampooen. Det er også noget, der kan bringe min hovedbund i ubalance (men jeg er jo også lidt sippet med den slags;). Når min hovedbund er i ubalance, tyer jeg til Hårklinikkens ekstrakter og shampooer, og så bliver den god igen efter en lille uge. Ekstrakterne skal du have personlig vejledning til, men jeg tror sagtens, at du kan nå langt med deres shampooer, som du kan bestille på nettet (hvis du ikke bor i nærheden af deres klinikker i Århus og København).

    Ring evt. ind og bed om deres råd.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    HeLene
    3. oktober 2015 kl. 13:57

    Tusind tak for dit svar! Haster derind og kikker!

  • Svar
    Dear Beauty Diary
    5. oktober 2015 kl. 00:11

    Jeg kunne virkelig ikke lade være med at grine da jeg så billedet – Det er præcis sådan jeg føler det når mit hår virkelig trænger til en ordentlig omgang :’D
    Tak for et godt grin! 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. oktober 2015 kl. 10:18

    Kære HeLene,

    Du er velkommen til at hilse fra mig;) – og hold også øje her på skønhedsbloggen, hvor jeg kommer til at skrive mere om hovedbunden (den nye sort;) her i løbet af oktober.

    xCharlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    5. oktober 2015 kl. 10:19

    Du skal være så velkommen, Dear Beauty Diary! – jeg byder altid gerne på et godt grin (det er ikke altid, at jeg ved det selv, men det gør jo ikke grinet mindre;).

    God dag til dig, KH Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...