Hvis du er en af dem, der har drømt om at få ansigtet i den japanske kult-roller, så er her en glædelig meddelelse. Den er tilbage på hylderne nu. Slim Cera Plus+, som den hedder, bliver håndlavet særligt til os og derfor er den indimellem udsolgt. Så har du hængt lidt med hovedet over ventetiden, kan vi glæde dig med, at det er præcis dét den kan, denne japanske ansigtsrulle, der er hypet vidt og bredt i alt fra Vogue til fransk Elle – nemlig at stramme lidt op på det hele.
Den kan bruges i hele ansigtet (og på kroppen i øvrigt), men jeg bruger den mest på kæbelinje, hals og dekolleté. Du ved, der hvor det let kan hænge lidt mere end godt er når man ikke er en vårhare længere. Og faktisk gør den arbejdet så godt, at jeg – efter at have brugt den kun et par måneder – blev spurgt om jeg havde fået Ultheraphy som er en lidt hårdhændet behandling med ultralyd af kæbelinje og underansigt (og nej, den har jeg ikke fået, jeg har bare rullet). Alt ved Slim Cera Plus+ er helt naturligt, men der er power bag. Den er opfundet af to tidligere Nobelpristagere i medicin.
Det er Japans mest populære ansigtsrulle. Den er den især fordi den mindsker porer, ensarter huden og strammer op, mens den masserer ansigtet. Ansigtsrullen er lavet af plantefibre fra ginseng og har et lille solpanel med krystaller fra tourmalin, quartz og forskellige mineraler, der stimulerer huden og har samme effekt som micro-current (som du måske kender fra ansigtsbehandlinger og hjemme-remedier med lav strøm som er meget omtalt i øjeblikket. Slim Cera Plus+ klarer det dog uden strøm, hvad der i mine øjne er så langt at foretrække).
Den er dyrere end almindelige ansigtsruller. Men så meget billigere og mere human end de behandlinger, der ellers bliver tilbudt derude til opstramning. Hvor effektiv den er kom sågar bag på mig. Kombinér med Vintner’s Daughter Essence og vores collagenpulver og det slår de mere invasive behandlinger med armslængde, hvis du spørger mig.
Ingen Kommentarer