Ud over at skabe nye dufte er det parfumørens fornemmeste opgave at teste og kontrollere råmaterialer fra alle verdenshjørner: Vetiver fra USA, iris fra Firenze, rose fra Tyrkiet, jasmin fra Indien og salvie fra Kaukasus. Jordbund, kultivering, høstning og forarbejdning af blomster og planter er af stor vigtighed for kvaliteten af den enkelte parfume. Det siges, at hvert minut på dagen, et eller andet sted i verden, folder en blomst sig ud for Chanel. Fra Grasse kommer majrose og jasmin, der sammen med de syntetiske aldehyder, som Chanel og Ernest Beaux revolutionerede parfumeverdenen med, er symbolske for Chanel No. 5. Majrosen – Rose de May – blomstrer kun tre uger i maj og har en helt særlig duft, der breder sig i hele området. Den findes ingen andre steder i verden, og derfor har Chanel sikret sig et samarbejde med familien Mulle, der står bag en række marker, om at aftage alle roser og jasminer, så der er nok til at fylde fremtidige flakoner af Chanel No. 5. Og der skal noget til, for der sælges en flaske hvert 30. sekund i verden.
Skønhed
Rose de May
Forrige indlæg
I Chanels ånd
Næste indlæg
Grasse
Ingen Kommentarer
Flere roser « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
17. februar 2012 kl. 09:22[…] breder sig i hele Grasse i Sydfrankrig, det eneste sted i verden, hvor den findes (læs mere her). Kort tid efter blev en anden duftklassiker Joy lanceret som verdens dyreste parfume, med ikke […]