Okay, ladies. Mens jeg gør mig klar til ELLE Style Awards i aften ville jeg lige sikre mig, at I ikke keder jer alt for meget. Jeg kan afsløre, at klargøringen i dag kræver lidt ekstra concealer, godt med rød læbestift og en del af nedenstående efter et par hektiske uger med lidt for meget fart på.
Nedenstående er, mere præcist, en omgang med den jaderulle, som er mit SOS-redskab på trætte dage (og alle andre dage – jeg har brugt den flittigt de sidste syv år). Den var min redning, da min søn var baby og ikke syntes, at søvn var noget for ham, og den er min redning i dag, hvor jeg ikke kan give ham skylden, men kun mig selv, for at se lidt mere træt ud end godt er. Få mange flere tips om den fine grønne jaderulle i nedenstående video, som jeg har lovet jer at lave. Here it is.
NOTE: Jeg har ændret mine jaderuller siden jeg lavede videoen nedenfor og de har således kun en enkelt rulle i stedet for to. Det er der en helt klar grund til, som du kan læse lige her<< (og jo, det vil du gerne vide, inden du anskaffer dig én)
6 Kommentarer
Joan Østergaard
23. maj 2017 kl. 17:20Hej Charlotte,
Sikke en dejlig video, og lige hvad jeg har manglet.? Det er virkelig rart at få at vide, at man ikke kan gøre det forkert.
Jeg hyggede om min mor forleden med rens, ansigtsmaske og hele baduljen, og afsluttede med at rulle med jaderullen – det var hun helt vild med, så mon ikke hun skal have sådan en i fødselsdagsgave.?
Kh. Joan
Didde Junker
23. maj 2017 kl. 20:04Super dejligt med en video??
Hvordan rengøres jaderullen bedst og hvor ofte? Har læst et sted at den skal ligge i salt?
Kh Didde
Charlotte Torpegaard
24. maj 2017 kl. 13:48Hej Joan,
Tak for din hilsen, og hvor dejligt at høre. Både at videoen kunne bruges og ikke mindst at din mor også fik glæde af den. Det lyder som en dejlig dag.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
24. maj 2017 kl. 13:51Hej Didde,
Hvor godt at høre. Tak. Jeg tørrer faktisk bare forsigtigt min af med en fugtig klud indimellem. Den må ikke komme under vand, da metallet kan ruste. Jeg ruller altid selv på en nyrenset hud, så det er begrænset, hvor meget rengøring, der er brug for. Hvis du bruger den over olier eller masker, skal den tørres af fra gang til gang.
Jeg har ikke hørt dét med saltet, men jeg har hørt, at den kan lægges i vindueskarmen under fuldmåne for at blive ‘charget’. Det gør jeg, hvis jeg husker det. Bare for en sikkerheds skyld;)
Mange hilsner, Charlotte
Salma Khan
29. maj 2017 kl. 00:43Super god video Charlotte?? vil mgt gerne vide hvilke neglelak du har på :))
Kh Salma
Charlotte Torpegaard
29. maj 2017 kl. 10:08Kære Salma,
Mange tak for din hilsen. Neglelakken er denne: https://shop.ilovebeauty.dk/products/kure-bazaar-gypsy-neglelak. Jeg har brugt tre lag;)
Mange hilsner, Charlotte