I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Rolling rolling rolling

Nu vi er ved de asiatiske tendenser, vil jeg fluks benytte lejligheden til at skrive lidt om jaderullen, som har vundet nyt indpas i skønhedsrutinerne herhjemme (jeg er selv fan). Og som flere af jer har spurgt om på det seneste. For hvad er det egentlig, at jaderullen kan? Overordnet er jaderullen brugt i århundreder til at stimulere mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet. Nogle kalder det for ansigts-styrketræning (brug den også på halsen), der ikke mindst er effektiv, når huden med alderen begynder at hænge lidt, men du kan også bruge den forebyggende. Samtidig hævdes jade at have en beroligende effekt på nervesystemet og trænger du til en ekstra opstrammer, så læg den i køleskabet inden brug. Brug den morgen og aften (jeg når det kun om aftenen) på et rent ansigt, eller rul løs, når du har brugt serum eller ansigtsolie, så det absorberes bedre. Når du styrker mikrocirkulationen i huden, får du den dejlige bonus, at din hud får mere glød. Og det kan vi godt lide her på skønhedsbloggen (læs selv her). Kate Moss fik efter sigende en jaderulle i fødselsdagsgave og Kylie Minogues makeupartist Karen Alder kalder det for ‘Botox på rulle’. PS: Den lille rulle er perfekt til øjenomgivelserne.

 

11 Kommentarer

  • Svar
    Karina
    16. oktober 2013 kl. 17:40

    Der findes forskellige på markedet. Er der een bestemt i kan anbefale og er det bedre end dermarullen, eller kan det ikke sammenlignes?

  • Svar
    Karin V.Sørensen
    16. oktober 2013 kl. 19:55

    Hej Charlotte 🙂
    indtil nu har jeg brugt Stimoloval fra Methode Jeanne Piaubert, men kunne godt tænke mig at prøve en jade rulle. Hvor køber man den?
    Knus
    Karin

  • Svar
    Ann Sophie
    16. oktober 2013 kl. 20:18

    Er det kun Ling du sværger til eller generelt jaderullen?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. oktober 2013 kl. 20:40

    Hej Karina,

    Ja, der findes forskellige varianter af jaderuller. Den, jeg har, finder du i linket her: http://www.spashop.dk/ansigt/jaderuller.html. Jeg har den, der hedder Combi – altså med en lille rulle i den anden ende, som kan bruges i øjenområdet. Du kan se den på billedet ovenfor.

    Mht. dermarullen, så er det noget helt andet. Dermarullen er baseret på små nåle, som du ruller over huden, og når du gør det, så laver du en lillebitte såkaldt selvforskyldt skade i huden, som huden så arbejder hårdt på selv at reparere. Det giver en – synlig – fornyelse af huden.

    Jaderullen laver ikke den slags ‘skade’ i huden, men arbejder udelukkende på massage af mikrocirkulation og muskulatur.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. oktober 2013 kl. 20:45

    Kære Karin,

    Åh, Jeanne Piaubert, det vækker minder. Og de var faktisk nogle af de første til at lancere denne slags skønhedsremedier på luksusplan. Jeg kan huske, at min mors veninde altid brugte Stimuloval-rullen, som også masserer ansigt og hals, lidt på samme måde som jaderullen (selv brugte jeg den til kroppen). I stedet for jadestenen bruger de blot gummi-‘pigge’ til at skabe massagen med. Du kan sagtens fortsætte med denne, men har du lyst til at prøve en jaderulle, så kan du finde forhandlerinfo i mit svar ovenfor.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. oktober 2013 kl. 20:48

    Kære Ann Sophie,

    Den jaderulle, jeg bruger, er ikke fra Ling. Du kan finde link til den i mit svar ovenfor. Her forhandler de også Ling, som jeg har prøvet i Lings behandlinger, der dog er en del dyrere. Jeg oplever samme virkning med den anden.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Ann Sophie
    16. oktober 2013 kl. 21:43

    tak. Det er også den jeg har kigget på. Holder den uendeligt?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2013 kl. 13:50

    Hej Ann Sophie,

    De færreste ting holder jo uendeligt, men jeg har haft min i flere år nu, uden at den har ændret sig. Jadestenen som sådan holder jo.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karina
    17. oktober 2013 kl. 16:02

    Hej Charlotte, må jeg ikke lige misbruge din viden lidt, for du skrev at Dermarulle viste synlige resultater.

    Jeg ved opslaget handler om jaden, mennnnnnn
    40+ish kan du anbefale derma til opstramning af huden?

    Tak for tålmodigheden 🙂

    BH Karina

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. oktober 2013 kl. 07:51

    Kære Karina,

    Du må altid spørge! – også selv om det ikke ligger under dagens emne. Selvfølgelig.

    Jeg har skrevet lidt mere om den hypede Dermaroller i indlægget i går. Du finder det lige her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/vi-ruller-lidt-videre/2013/10/. Jeg har ikke selv kastet mig over Dermaroller (endnu), men har set ret overbevisende resultater. Det kan du læse lidt om i indlægget.

    Jeg håber, at det besvarer dit spørgsmål. Ellers skriver du endelig igen.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karina
    18. oktober 2013 kl. 09:51

    Tusind tak 🙂

Efterlad en kommentar