I sidste uge drak jeg te med Dariel Sidney. Hun er (sted)datter af manden bag Revitalash, der er verdens første øjenvippe-conditioner, som hun selv kalder det vippeprodukt, der ikke kun plejer dine vipper, men rent faktisk også får dem til at vokse. Historien bag Revitalash er ret fin. Dr. Brinkhoff, Dariels far, kreerede Revitalash til sin kone – og Dariels mor – Gayle, der var ramt af brystkræft og havde mistet sine vipper i kemoterapi. Han vidste, hvor meget det betød for Gayle at se smuk ud og føle sig som sig selv, og baseret på sin viden og sine erfaringer som øjenlæge gennem 25 år, kreerede han Revitalash til hende. Trods alle statistikker overlevede Gayle kræften i 25 år og var i alle år en stor del af Revitalash-familiefirmaet, der donerer en betydning del af sine kræfter og sit overskud til brystkræftforskning. Gayle døde for et halvt år siden, men Revitalash lever videre i hendes ånd. Og vippeserummet, der som sagt er verdens første og i udlandet yderst anerkendte, er netop kommet til Danmark, hvor det fås hos udvalgte frisører og klinikker (find det blandt andet på Hellethorup.dk). Indlæg om vippeserummer ligger altid top 3 over mest læste indlæg her på skønhedsbloggen, så jeg tænkte, at I gerne ville vide det.
Ingen Kommentarer