Måske er det ikke lige Golden Globes eller Oscar, du er inviteret til, men der kan komme andre red carpet situations i en kvindes liv – om ikke andet så i al fald hendes bryllup. Jeg bad Carolina, der er en del af MACs internationale makeupartist-team (det er dem, der står bag de fleste shows under modeugerne), om hendes bedste makeuptips i den forbindelse:
1) Huden skal være superlækker. Et absolut must er at bruge en primer, der ensarter og perfektionerer huden, inden du kommer makeuppen på. Er din kjole nedringet er det også vigtigt at være efter ryg, arme og dekolleté med en god skrubbecreme, fugtighedscreme og evt. Face & Body Foundation.
2) Hvis der er tale om bryllup eller udendørsarrangement, er det vigtigt at tænke på, at du skal ses i naturligt lys. Det betyder, at du ikke skal overdrive din makeup eller på nogen måde se makeup’et ud. Du kan altid give den en ekstra tand i løbet af dagen, når festen trækker indenfor.
3) Til bryllup skal din mascara være vandfast, og i det hele taget bør du altid tænke i meget holdbare baseprodukter, så makeuppen holder fra start til slut. MAC Paintpot er uundværlig til at fiksere øjenmakeuppen. Brug den som grunder fra vippekant til bryn, og du er safe med din øjenskygge hele dagen og natten med.
4) Husk de uundværlige touch-up produkter: lipgloss, concealer og pudder.
Ingen Kommentarer