I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Red alert

Jeg har netop haft fingrene nede i alle de nye trends og produkter for efteråret og vinteren. Ja, i mode- og skønhedsverdenen er man altid mindst et halvt år fremme. Jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage med masser af input i den forbindelse, når vi nærmer os en ny sæson (nu skal sommeren lige nydes først), men én ting faldt mig i øjnene, og det er masser af rødtonet makeup. Tag fx den hollandske duo Viktor & Rolf, der tog den hele vejen og malede deres modeller ildrøde i ansigtet (kan ikke anbefales!), eller de knaldrøde læber, der sås på shows lige fra Diane von Furstenberg og Miu Miu til Jil Sander og Gucci. Og så var der rød øjenmakeup hos Thakoon, i toner fra orange over pink til rød. På hudplejefronten tones også rødt flag. Et af de meget omtalte produkter i udlandet i øjeblikket er Peter Thomas Roths antirynke-vidunder Laser-Free Metamorphosis med såkaldt dragon’s blood, et planteekstrakt fra Amazonas, mens Dracula Theraphy er det hotteste nye indenfor ansigtsbehandlinger. Sidstnævnte skriver jeg mere om i næste indlæg, og jeg lover, at det er noget, du ikke vil gå glip af.

 

5 Kommentarer

  • Svar
    Conni Nørskov
    13. juli 2011 kl. 09:03

    Åh, hvor skønt – lad os endelig få nogle farver på, så det hele ikke bliver så gråt i gråt. Øjenmakeuppen til højre er måske liiige festlig nok for mig, men det kan jo gøres mere behersket. Og de røde læber bliver man jo aldrig træt af! 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. juli 2011 kl. 09:57

    Kære Conni,

    Tak for din kommentar. Og nej, røde læber bliver man aldrig træt af! Jeg skal nok skrive lidt om de nye, flotte røde læbestifter, når de så småt begynder at komme på hylderne.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Conni Nørskov
    14. juli 2011 kl. 10:14

    Det glæder jeg mig til! 🙂

  • Svar
    Sådan får du røde læber til at holde « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    18. juli 2011 kl. 18:03

    […] hud og læber. Det er en tendens til efteråret, og du finder indlægget lige her. Men hvordan får man lige de røde læber til at holde? Et tip fra Chanels […]

  • Svar
    Flere gyldne toner « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    6. august 2011 kl. 11:15

    […] der i øvrigt ses lignende mange steder på de internationale podier (læs mere her), var lagt med øjenskyggerne L’Oréal Paris Color Appeal Mono Chrome Purple […]

Efterlad en kommentar