På den nye raw food café 42 grader Raw serverer de alt lige fra juicer, salater, smoothies, goji-mandel-kokos-kakao-havremüsli til nogle helt fantastiske kager (virkelig! jeg har ellers en vis skepsis overfor sundhedskager, men den blev gjort groft til skamme), som raw food-ekspert og ernæringskonsulent Caroline Fibæk står bag. Ja, faktisk har hun nærmest bygget en hel virksomhed op omkring sin kageekspertise, og desværre kunne jeg ikke få vristet den hemmelige opskrift ud af hende på den vanedannende chokoladekage, hun har lavet til 42 grader Raw.
Kun at den er baseret på kakaosmør, kokosolie, rå kakao, agavesirup og lecitin granulat, der er et kosttilskud, som normaliserer et for højt kolesteroltal og styrker hukommelsen. Altså en kolesterolnedsættende chokoladekage. Jeg kan kun anbefale at gå ombord.
Ingen Kommentarer