I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Pusterummet

Nu vi er ved badekar og badeværelser, vil jeg gerne knytte en lille kommentar. For nylig blev jeg interviewet til Berlingske Business om badeværelset, eller pusterummet som jeg har døbt det. For det er dér, vi slapper af og bruger tid på os selv. I den dyre skala inspireres badeværelset lige nu af det gamle Romerrige med dampbad, swimmingpool, niveauforskelle og saunaen, der er kommet op fra kælderen. Ligger det ikke lige for, så giv i stedet dit badeværelse masser af personlighed. Fyld op med utraditionelle ting og former for at bløde op og give det karakter af et værelse, som du opholder dig i. Tilføj gerne kunst, små skulpturer, personlige fotos, blomster, grøn te, duftlys og yndlingsskønhedsprodukter. Olier til badet. Kure til håret og scrubs til huden. Bøger. Det bliver også stadig mere almindeligt med et lille loungehjørne, møbleret med stol, skammel, puf eller sågar en chaiselong, hvor du kan slappe af. Og puste ud.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Allan Føns
    21. april 2010 kl. 18:38

    Hej Charlotte

    Det er rigtig det du skriver.
    Jeg lavede for et par år siden et indslag om emnet til TREND på TV2/Lorry.
    Det er badekaret der er in. Det skal ikke være med bobler, men helt traditionelt. Folk gider ikke støjen fra dyser, bobler og duften af kemikalier der skal bruges for at holde det rent. Nej det skal være afslappende med olie og personlige aroma-dufte i stedet.
    Der findes masser af lækre badekar og noget for enhver smag.
    Jeg tror også mænd er med på den bølge, da en undersøgelse for nogle år siden viste, at mænd brugte mere og mere tid på toilettet. Konklutionen var, at det var det eneste rum hvor det stadigt var tilladt at låse døren og være sig selv (Væk fra kvinden og børnene).

    Forresten, super side, jeg læser den tit.

    Kh.
    Allan Føns
    Journalist

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. april 2010 kl. 21:11

    Hej Allan,

    Tak for hilsen og kommentar. Du har helt ret, mænd bruger langt mere tid på badeværelset end tidligere, og det åbner op for en helt ny badeværelsesindustri rettet specifikt mod jer. Kodeord er sten, træ, funktionalitet og overskuelighed. Jeg er blandt andet stødt på AquaNotes – en notepad, der kan bruges i brusebadet – og Unidrain, der har speciliseret sig i at gøre alle afløb og vandrør usynlige. Under seneste messe i Milano blev der også lanceret en række bruseløsninger, hvor man ikke umiddelbart kan se, at det er en bruser, og hvor vandet ikke nødvendigvis kommer fra oven.

    Måske lidt inspiration til badeværelset derhjemme.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar