Dette er blot en lille servicemeddelelse til alle jer, der befinder jer omkring København i næste weekend. For lørdag den 17. december og søndag den 18. december holder vi et lille eksklusivt julemarked for alle jer, der følger med herinde og på vores øvrige platforme.
Vi inviterer indenfor på vores lyserøde loft lidt længere nede ad Kronprinsessegade i nummer 34 (få minutter fra skønhedspavillonen), hvor du er mere end velkommen til at komme og kigge nærmere på både vores fine julebord, som Helle Høgsbro har dækket til os, og alle vores fine juleæsker og julesager, som vi gerne hjælper med at pakke smukt ind deroppe.
Du kan stikke næsen i vores fine og særligt håndlavede duftlys, kigge nærmere på vores – også håndlavede – skønhedsjulepynt, få vipper og bryn i den særlige juleduo og lade dig forføre af Westman Ateliers absolut uimodståelige juleæsker.
Vi har lokket vores yndlings-vanillekransebager til at forsyne os med sine to die for vanillekranse med rose og vi sørger selvfølgelig også for andet godt til ganen.
Det er fra klokken 11.00-15.00 begge dage og jeg er der selv begge dage.
Det skriver vi selvfølgelig meget mere om i næste uge, men sæt endelig kryds i kalenderen.
PS: I næste uge holder vi også åbent i skønhedspavillonen alle dage (hverdage fra 11-18 og lørdag/søndag fra 11-15), så du kan nå dine julegaveindkøb uden (for meget) stress og jag.
Ingen Kommentarer