Pudder i fast form er tilbage. Sådan lyder det fra magasinet Allure.
Ifølge dem startede trenden under OL i Paris i år, hvor den amerikanske super-gymnast Simone Biles hev en palette frem og lavede en touch up på sin makeup. Det viste sig at være en matterende pudder i fast form, hun brugte.
Og efter årevis hvor vores hud ikke kunne blive dewy nok, måtte modtrenden jo komme. Men glem alt om farmors udtørrende pudder, for hvad end vi taler mattering, udjævning eller glød, så kan pudderne anno 2024 lidt til og meget mere.
Det kan vi bl.a. takke Westman Atelier for. Vi tør nemlig godt love, at du aldrig har prøvet en pudder som Vital Pressed Skincare Powder. Den har en tekstur, der er helt let, ingredienser der nærmere minder om hudpleje, og så kan du bruge den både under, over og midt i mellem din øvrige makeup.
Gucci Westman kalder den da også ‘way more than just a powder’ og fortæller, at det rent faktisk er hudpleje presset ned i en pudderform. Vi taler C-vitamin, probiotika og ekstrakt fra quinoafrø, som hjælper på hudens tekstur og porernes størrelse. De bliver faktisk nærmest visket ud. På samme måde sikrer de, at pudderet aldrig sætter sig i linjer i huden eller under øjnene.
På bedste Simone Biles-vis er den naturligvis også perfekt til touch-up i løbet af dagen, ikke mindst fordi den har det fineste lille spejl i låget af etuiet.
Vital Pressed Skincare Powder fås i 5 varianter; tre med let pigment, én helt transparent og en brightening pink.
Ingen Kommentarer