I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Postkort og paprika

Nogle af os holder jul med sne, ingefærkager og kanel på risengrøden. Og så er der Karina, som holder sin i Dubai med solskinsvejr, massage og paprikacremer. Og skønhedspige, som Karina von d’Ahe er (hun har tidligere arbejdet som PR-ansvarlig for MAC og sidder i dag med flere skønhedsmærker under sine PR-vinger), fik jeg fluks en kommentar med på vejen om paprikacremens uovertrufne virkning.

Selv kender jeg paprika i skønhedssammenhæng fra blandt andet et par af Hermès’ parfumer og fra lipglosser, hvor det får læberne til at svulme og se større ud. Men paprika kan tilsyneladende mere end det, for ifølge Karina er det også perfekt til at varme musklerne op inden massage (Karina kastede sig ind i en rygmassage på Dubais ungarske spa Elche Natural Beauty Retreat for Ladies – ‘det er ikke fancy, men det virker og massagen var intet mindre end himmelsk’) og før sport til at varme kroppen op og fjerne træthed.

Rent faktisk indeholder paprika 6-9 gange så meget C-vitamin som fx tomater, og derudover er de peberkorn, der bruges til at fremstille paprika kendt for få kroppen til at brænde ekstra kalorier. ‘Huden bliver helt rød og varm efter et par minutter, men godt har jeg det’.

Måske værd at prøve?

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Katrine
    28. december 2010 kl. 08:03

    Tak for tippet – bor i Dubai saa det skal da vist proeves 🙂 Glaedelig jul!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. december 2010 kl. 09:26

    Kære Katrine,

    Hvor dejligt! Du finder spaen her: http://www.elche.ae.
    Rigtig god fornøjelse.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar