Apropos Pariser-chik, så har jeg fået en mail omkring gode loppemarkeder i Paris. Jeg kan anbefale Porte de Vanves i 14. arrondissement, hvor også designere som Diors John Galliano og Guccis Frida Giannini finder inspiration i de mange gamle gemmer.
Faktisk har loppemarkedet eksisteret i over hundrede år, og det er her, du finder alt lige fra gamle møbler og antikviteter til skitser, smukke glas, falmede fotos og bøger. Du kan også være heldig at finde fine gamle blonder, fantastiske rober, vintage-skønhedsbøger eller parfumeflakoner og pudderdåser fra svundne tider hos nogle af de omkring 350 stande. Loppemarkedet foregår hver weekend fra klokken syv om morgenen (vistnok året rundt, men dobbelttjek lige, hvis du skal til Paris), og det er ingen hemmelighed, at det betaler sig at være tidligt ud, hvis du vil have fingre i de bedste sager.
Ingen Kommentarer