Selv om det måske ikke var så tydeligt under denne modeuge, hvor der var masser af avancerede frisurer, så er det naturlige, sunde, blanke hår den allerstørste trend, du kan flashe lige nu. Det havde Stine Goya og Baum und Pferdgarten spottet, og her fokuserede hårstylisterne på plejeprodukter frem for stylingprodukter. Og når jeg nu havde en hårguru lige ved hånden her i modeugen – Wellas Marta Spizewska – så bad jeg om hendes bedste tip til selv at få sundt, smukt hår, når nu man ikke må ‘snyde’ med glans og styling. “Selvfølgelig kan man bruge en glansspray, men det bliver aldrig helt det samme. I virkeligheden er det ganske enkelt, pas godt på dit hår. Med gode produkter som shampoo, conditioner og hårkure. Det er den daglige hårpleje, som virkelig gør den store forskel, akkurat som med hudpleje.” Det svarer også lidt til hudpleje, når Marta nævner sit ultimative yndlings-hårprodukt. Det er nemlig en primer: “Jeg elsker Wella Professionals Velvet Amplifier, som er en primer til håret. Den giver mig den bedst mulige base, uanset hvilket look, jeg ønsker at skabe.” (har du ikke råd til frisørprodukter, så har Wella en billigere linje, Wella Pro Series, der er helt i tråd med tidens trend om professionelle hårprodukter til en pris, alle kan betale). Du kan læse mere om tendensen med at smide stylingprodukterne på porten lige her.
Foto: Baum und Pferdgarten – Tom Lindboe/Wella
Ingen Kommentarer