I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Peaches

Hun tilhører yndlingsdesigneren Christopher Baileys inderkreds (og dermed fast inventar til Burberrys fester) og så er hun datter af rocklegenden Bob Geldof, der er manden bag Live Aid. Så Peaches Geldof har fået velgørenhed ind med modermælken og er kendt for at engagere sig i sager som teenagesundhed og teenagegraviditeter. Derudover er kampen mod kræft en af hendes mærkesager. For nylig kom hun på The London Times’ liste over de 25 Most Powerful Young People in Britain, så det er ikke uden grund, at hun skal præsentere aftenens Etiske Pris. At hun derudover skriver for velansete aviser som The Daily Telegraph og The Guardian, og magasiner som Elle Girl og Nylon, gør hende ikke mindre interessant. Nå ja, og så er der en del modelarbejde. Benedicte vil se, om hun ikke kan få et par skønhedstips ud af den frembusende yndling.

 

3 Kommentarer

  • Svar
    Sofie
    2. juni 2011 kl. 07:43

    Kære Charlotte,
    Har du hørt om et neglelak mærke, der hedder PRITI NYC? Det skulle være nævnt i pænt mange skønhedsmagasiner, som en naturlig neglelak i rigtig god kvalitet. Ved du hvor man kan købe PRITI NYC neglelak i DK? 🙂

    Venlig hilsen
    Sofie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. juni 2011 kl. 14:46

    Kære Sofie,

    Ja, det har jeg hørt meget om, men desværre aldrig selv haft lejlighed til at prøve. Men jeg skal gerne se, om jeg ikke kan få fingre i det, så jeg kan skrive lidt om det her på skønhedsbloggen.

    Jeg har ikke set det i danske butikker, men jeg søgte lidt på nettet og fandt det blandt andet hos denne danske webshop:

    http://shop.my-roots.dk/shop/pritinyc-14c1.html

    Skriv endelig en kommentar, hvis du kaster dig ud i det. Deres lakfjerner skulle også være noget særligt.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie
    6. juni 2011 kl. 15:44

    Mange tak for svar.
    – Det skal jeg huske:-)
    Venlig hilsen,
    Sofie

Efterlad en kommentar