Jeg er netop landet i Paris, så glæd dig til et par dage med masser af input fra både modeugen og byen her på skønhedsbloggen.
Jeg er tjekket ind på hotel i Saint Germain – mit yndlingsområde – i rue des Canettes, der også huser Helena Christensens yndlingscafé. Den skal jeg nok vende tilbage til.
Tæt på mit hotel ligger også den franske strikdronning Sonia Rykiels butik, og skal man beskrive stilen i Saint Germain gøres det allerbedst med Rykiels miks af strik, blonder, farver, pailetter og smil. Og en vis flabethed, som Rykiel selv kalder ’la démode’, altså en umode. Husk i øvrigt at få fingre i Rykiels rober, når hun til vinter står i spidsen for et af de efterhånden berømte designersamarbejde med H&M.
Ingen Kommentarer
Karen
2. oktober 2009 kl. 13:31Åh, Paris, hvor fortryllende vidunderligt – enjoy;o)
Jeg har altid været et stor fan af Sonia Rykiel, men jeg syntes, at det er trist, at hun også har valgt at lave discount-tøj til H&M! Jeg forstår ikke, hvorfor store internationale modehuse “sælger ud” og absolut skal lave “lækkert” design for H&M! Dermed bliver de eksklusive mærker mere og mere udvandede og discount-agtige – og det er en meget trist udvikling, syntes jeg!
Charlotte Torpegaard
4. oktober 2009 kl. 20:55Hej Karen,
Tak for din kommentar. Der er mange forskellige holdninger til samarbejderne mellem H&M og forskellige eksklusive modehuse. Personligt ser jeg det lidt som en demokratisering af en del af en modebranche, som tidligere udelukkende var for eliten. Du skal ikke længere tilbage end til 1940’erne og 1950’erne før mode var dikteret udelukkende af førende designere. I dag ses heldigvis en langt bedre balance mellem designere og forbrugere. Hvorvidt der er gået inflation i samarbejderne kan man selvfølgelig altid diskutere.
Mange hilsner, Charlotte
Karen
6. oktober 2009 kl. 15:32Hej Charlotte,
Ja, det kan du selvfølgelig have ret i.
Jeg er nok bare ret nostalgisk og elsker det vidunderlige glamourøse tøj fra 30’erne, 40’erne og 50’erne, hvor tøjet ofte var skræddersyet. Derfor foretrækker jeg også selv at få noget af mit tøj syet hos en skrædder. Både fordi jeg gerne vil have noget helt unikt, men også fordi jeg ikke altid syntes, at kvaliteten hos mange af de dyre mærker er god nok! Og den udvikling med at store modehuse designer tøj for discount-kæder er for mig at se endnu et trin væk fra god kvalitet.
Sten Martin
6. oktober 2009 kl. 16:45Kære Charlotte
Du har jo en pointe dér! Det H&M gør, er jo lidt det samme som McDonald’s glimrende gør indenfor en anden branche: demokratiserer brugen af mad! Nu kan man f. eks. få en saftig hamburger for kun 10,-(!) da det tidligere kun var forbeholdt eliten at spise en fin entrecôte på en luksusrestaurant. Nu kan vi alle sammen være med! 🙂
“-Men hey! Det er jo slet ikke det samme slags kød – hakkebøf og entrecôte! Og det smager da heller ikke ens! Eller…?”
Hmm… H&M’s tøj er nok heller ikke helt af den samme slags, som luksusmærkernes. Og hvis det nu er – hvorfor skulle vi dog over hovedet købe Rykiels originaltøj og -designs…?
Mvh. SMJ
Karen
8. oktober 2009 kl. 12:22Helt enig med SMJ! For hvem gider nu give tusindvis af kr. for et par Jimmy Choo, når man kan købe Jimmy Choo by H&M til 700 kr.? – jeg gør i hvert fald ikke!!!!