I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Pangfarver

Er du i tvivl om, hvordan du bruger pangfarver på andet end dine negle her i foråret, så kommer her lidt inspiration fra Diors forårsshow (det var dengang, designer John Galliano stadig var i vælten …) med masser af farve på øjnene. Kigger du på blomsterne i Tim Walkers Mulberry-film her nedenfor, så er farverne faktisk ramt ret præcist. Tilføj sort eyeliner og masser af mascara (eller et sæt kunstige vipper, som de brugte backstage på modellerne). Og glem så alt, hvad du har lært om, at læberne skal være neutrale, når der er skruet op for øjnene og omvendt. PS: Foretrækker du pangfarver på neglene, så kan jeg afsløre, at den orange neglelak, som modellerne var iført på showet, kommer på hylderne som en del af Diors højsommerkollektion.

 

1 Kommentar

Efterlad en kommentar