På mandag den 28. april går jeg på scenen på Bremen Teater i København (jep, det er dér, de spiller Live fra Bremen). Det gør jeg i forbindelse med The Body Shops fine velgørenhedsarrangement til fordel for menneskerettighedsorganisationen HopeNow. The Body Shop, som faste læsere vil vide, at jeg engang har arbejdet for og med, er ikke mindst kendt for sit arbejde for at gøre verden til et bedre sted. Det var grundlægger Anita Roddicks stærke filosofi, og den kører skønhedsfirmaet videre med i dag. En af de organisationer, de har et stærkt forhold til, er HopeNow, der arbejder for at bekæmpe menneskehandlede kvinder. Du betaler 95 kr. for billetten (som går direkte til HopeNows arbejde) og for dem får du både viden om HopeNow, forårstrends fra mig og makeuptricks fra Kenny Aleksandr. Foruden det underholdende selskab får du en overdådig goodiebag til en værdi af 800 kr. skænket af The Body Shop. Jeg kan kun anbefale, at du sikrer dig din billet lige her.
6 Kommentarer
Christina Hansen
22. april 2014 kl. 14:21Pyyyha!! Det har taget det meste af dagen, men nu lykkedes det endelig at få mine 2 billetter til det fantastiske arrangement.
Med hjælp fra dig, Sara Frandsen fra The Body Shop og ikke mindst Bilettos kundeservice.
Det et dejligt, at man kan kombinere beauty med et godt formål, så alle er glade og kan have god smag i munden.
Jeg glæder mig HELT VILDT. Efter YSL aftenen at dømme, så kan dette kun blive en kæmpe oplevelse. 🙂
Dejlig dag til dig og tak for det super gode tilbud.
Charlotte Torpegaard
23. april 2014 kl. 07:29Kære Christina,
Tak for din tålmodighed. Jeg var faktisk ikke klar over, at Billetto kræver Facebook-medlemsskab, men dejligt at det lykkedes.
Vi glæder os til at se dig;)
Mange hilsner, Charlotte
Christina Hansen
23. april 2014 kl. 08:37Kære Charlotte
Det er mig, der har lavet forvirring i det. Jeg troede, det var pga manglende Facebook, men det var ikke tilfældet. Jeg prøvede at bestille mange gange, hvor min email og kode ikke blev genkendt.
Først da Sara Frandsen fra The Body Shop henviste mig til bilettos kundeservice fandt jeg ud af, hvad der var galt: Jeg skulle først oprette profil på biletto og det prøvede jeg så. Utallige gange på mobilen, indtil endnu et opkald til kundeservice. Mobilen var ikke nok- pc’en skulle i brug. Da jeg endelig fandt ud af at oprette min profil, gik det som smurt!
Tak for hjælpen til dig, Sara og Biletto’s tålmodige kundeservice. 🙂
Jeg håber, du får en dejlig dag. ♥
Charlotte Torpegaard
23. april 2014 kl. 13:29Kære Christina,
Godt du ikke gav op (og jeg håber ikke, at andre har haft lige så store udfordringer)! Det skulle jo rigtig gerne være let at komme til skønhedsevents.
Vi ses på mandag, Charlotte
Vesna Barbu
25. april 2014 kl. 15:10Hej Charlotte 🙂
Tak for indlægget her 🙂 Jeg har lige været inde på billetto og jeg fik købt en billet 🙂 men jeg har ikke en printer så nu stor jeg med et problem , hvordan kommer jeg nu ind ? jeg fået en pdf men kan ikke printe billetten ud når jeg ikke har en printer 🙁 er du sød at hjælpe mig , hvordan og hvad gør jeg nu ?
med venlig hilsen Vesna Barbu
Charlotte Torpegaard
25. april 2014 kl. 17:07Kære Vesna,
Vi finder helt sikkert ud af det uden print. Hvis du har en smartphone, så ligger din bekræftelse i en mail dér, og den kan du bare vise. Under alle omstændigheder har jeg bedt The Body Shop, som står for arrangementet, om at sørge for, at du står på listen i døren.
Vi glæder os til at se dig.
Mange hilsner, Charlotte