Sæbestykker er tilbage i stor stil – ikke de parfumerede udgaver fra parfumehusene (eller supermarkederne), men fine, velduftende, håndlavede sæbestykker baseret på gode, rene koldpressede olier.
Og det er præcis, hvad Orris er.
Orris blev grundlagt af Kenneth Koo og Lani Le Berre i 2020 med det mål at skabe et moderne sæberitual med baggrund i gamle traditioner fra ayurveda, japanske baderitualer og urtemedicin. Urterne udvælges nøje efter deres virkning på huden og hver af de fire sæbebarer har sin egen effekt.
Le Botaniste er skabt med prikbladet perikon, blade fra kulsukker og calendula-blomst. Den er antibakteriel, beroligende og regenererende.
La Déesse er skabt med rå honning og Indian Madder, og har en rensende detox-effekt. Den er yderst velegnet til overbelastet hud og giver huden en ‘reset’ og en mild exfoliering.
Le Soliste er skabt med fermenteret risvand. Den virker beroligende, nærende og ensartende på huden. Den er perfekt til alle hudtyper, og spørger du Orris selv, er det den bedste facial cleanser for en strålende hud.
Le Nomade er skabt med gurkemeje og fåremælk. Den virker anti-inflammatorisk og meget fugtgivende. Den er særligt velegnet til hud, der døjer med inflammation som eksem, psoriasis og rosacea.
Alle sæbebarer håndlaves efter traditionelle koldpresningsmetoder i Sydfrankrig med udelukkende de bedste olier, butters og planter. Uanset navn og egenskaber er hver eneste sæbestykke en lille gave.
Når du vasker dig med dem kan du mærke, at de er helt uden SLS og fyldstoffer. Faktisk indeholder de slet ikke sæbe, men renser med de koldpressede olier. Og det kan du også mærke, for hænder, hud og sågar ansigt efterlades helt bløde, nærmest som havde du allerede taget creme på.
Ingen Kommentarer