I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Op på tå og ned igen

Torsdag morgen fik jeg en (officiel) indkaldelse fra danser/koreograf/træner Cammilla Malmberg på Instagram: Meet me at the barre. I am ready when you are. Og når man får sådan en besked, så er barren lagt, om man så må sige.

Jo, jeg har kastet mig ind i en lille udfordring. Otte uger med ballettræning, jep den slags der giver styrke og ynde – på et tidspunkt i al fald, lige nu giver den mest ømme lår og baller, kan jeg afsløre. Faktisk er ballet en yndet træningsform blandt rigtig mange modefolk og topmodeller. Modeikon Carine Roitfeld, der er tidligere chefredaktør på Vogue Paris, har dyrket det i mange år og lavede endda en forside med ballet(stilet) på sit eget CR-magasin.

‘It helps everyone to be in harmony with themselves, it reduces stress and creates presence’ har hun udtalt, og med sig har hun fået sin datter Julia og et hav af topmodeller som Doutzen Kroes og Lily Aldridge. I New York er Ballet Beautiful det hotteste sted, du kan træne.

Jeg lignede nok allermest svanens død efter første time. Og jeg kan love at jeg får god brug for min Gua Sha de næste par dage til mine ømme muskler (vidste du, at den er eminent til det formål også?).

Til gengæld regner jeg med at være yndefuld og stram som aldrig før, når de otte uger er gået.

I’ll keep you posted. Og lad mig endelig vide om I har erfaringer med ballet og barretræning.

2 Kommentarer

  • Svar
    Anette Bilsted
    4. maj 2019 kl. 22:05

    Kære Charlotte? Det er super god træning for hele din core. Jeg har selv gået til barre træning, de sidste 8 år, og det gør en forskel. Jeg er selvstændig med restaurant, så det betyder meget i min hverdag, at være i god form. Jeg tror, du bliver meget glad for det. Jeg er 58, og vil blive ved så længe jeg kan. Min lære er 76 og i super form. Rigtig god weekend. KH Anette Bilsted

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      5. maj 2019 kl. 18:35

      Kære Anette,

      Mange tak for din hilsen, og hvor er det godt at høre. Det betyder nemlig rigtig meget at ens core er stærk (det arbejder jeg på;). Jeg glæder mig til at have været der et par gange.

      Rigtig god søndag, KH Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...