Apropos de japanske skønhedsrutiner, så kommer her et tip, jeg ofte giver i pavillonen, når nogen spørger, hvordan man mindsker linjer og rynker i panden. Det handler nemlig meget ofte slet ikke om selve panden, men om din hovedbund. Jo, den er god nok. Hovedbunden.
Uanset hvor meget skønhedsfirmaerne lover, at du kan smøre dig til en glat pande, så har jeg stadig til gode at se en creme, der vitterlig kan fjerne linjer i panden. Bevares, du kan absolut pleje din hud, så den er blød, glat, fugtig og stråler, men deciderede linjer og rynker kan smøres væk. Det gør egentlig heller ikke så meget, for langt de fleste af os får linjerne, ikke af alder, men af spændinger. Når vi bekymrer os, misser med øjnene, sidder foran skærmen, kniber sammen og dens slags, vi gør allesammen i løbet af en dag.
Det er dét, der giver linjerne i panden.
Vil du gerne af med dem, så hiv fat i din Slim Cera Plus+ eller din Kenzan-børste og kør henover – ikke panden – men hovedbunden lige over panden. Når den slapper af, slapper panden af.
4 Kommentarer
Mona
24. april 2012 kl. 09:45Hei Charlotte,
og takk for inspirerende blogg.
Jeg ser at Bioeffect EGF Serum ikke lenger er til salgs på YouHeShe. Vil den komme igjen?
Ser at du har dagkremen, men skulle gjerne hatt serumet.
Charlotte Torpegaard
24. april 2012 kl. 10:00Hej Mona,
Tak for din hilsen, og Bioeffect EGF Serum er blot udsolgt på Youheshe-beautyshoppen (der er rift om den). Den er snarest tilbage på de virtuelle hylder – og glæd dig, den er fantastisk.
Mange hilsner, Charlotte
Jannie
25. april 2012 kl. 15:40Hej Charlotte,
Har længe ledt efter en blå mascara. Tak for informationen – Bleu Extreme bliver indkøbt med glæde i morgen.
Og tak for en masse anden brugbar inspiration.
Venlige hilsner, Jannie
Charlotte Torpegaard
25. april 2012 kl. 21:10Hej Jannie,
Mange tak for din hilsen. Hvor dejligt at høre, at tippet kunne bruges! Jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for mascaraen, og har du lyst til blot et lille blåt pift på vipperne i ny og næ, så brug en sort mascara først og læg så den blå på det yderste af vipperne. Det ser også flot ud.
Mange hilsner, Charlotte