I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Online-favoritter fra Magasin #5

Hvis du har fulgt med her på skønhedsbloggen de seneste par uger, vil du løbende have fået mine online-favoritter fra Magasins webshop. De har blandt andet talt Kiehl’s kultprodukt Creme de Corps, Patykas appelsinblomstduftende bodywash, Weledas økologiske mandelolie og Rudolph Cares Acai Body Balm, som også bruges i deres behandlinger. Min femte online-favorit er et af de dér produkter, der gør din hverdag lettere og smukkere, også selv om du ikke har tid til at pleje dig selv helt så meget som du gerne ville. Og får du ikke siddet med hænderne i vand og smurt neglene ind i olie? Så kan jeg glæde dig med, at det kan klares på ét minut med negleeksperten Herômes One Minute Manicure, som på én gang gør hænderne silkebløde, neglebåndene fleksible og neglene sunde og glansfulde. Jeg har den stående ved håndvasken på mit badeværelse. Find den lige her.

Foto: Herôme

2 Kommentarer

  • Svar
    Marchen
    10. april 2012 kl. 13:22

    Fattig-røvenes alternativ: tag en spsk groft salt i hånden, hæld en sjat olivenolie oveni og “vask hænder” med blandingen.
    Det skal gøres grundigt – i ca. 1 minut. Skyl efter med så varmt vand, du kan holde ud, og nyd resultatet! 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    10. april 2012 kl. 19:17

    Kære Marchen,

    Fattigrøvs-tips er altid mere end velkomne her på skønhedsbloggen! Og jeg ynder også indimellem at bruge salt (eller sukker) og olivenolie til hjemmelavet scrub, og det kan absolut anbefales på krop og også fødder (hvis du bruger lidt scrub dagligt på fødderne, når du alligevel er i bad, så behøver du nærmest ikke at gøre mere ved dem). Men jeg bliver altså nødt til at sige, at der er et eller andet særligt over One-Minute Manicure, som du ikke får med scrubben. Neglene bliver bare flottere.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar