I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Online-favoritter fra Magasin #2

Jeg lovede at fortsætte min Top 10 over skønhedsfavoritter fra Magasins online-shop. Det første produkt var Kiehl’s kultcreme Creme de Corps (læs mere her) og denne er også en af mine all-time favoritter. Den er sågar med i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, og lur mig, om den ikke også sniger sig ind i den nye skønhedsbog, som jeg er ved at lægge sidste hånd på nu (Nysgerrig? Så få et snigkig lige her). Det er Weledas økologiske mandelolie, helt uden dikkedarer, duft, farve og konserveringsmidler. Den er egentlig beregnet til ansigtet, men jeg bruger den til alt lige fra øjenmakeupfjerner og rensning til neglebåndsolie og fugt til tørre ben og fødder. Et par dråber i din dagcreme eller foundation giver det fine, dugfriske look, som er så eftertragtet lige nu. Og så koster den ikke alverden. Find den lige her.

Foto: Weleda

4 Kommentarer

  • Svar
    Asha
    20. marts 2012 kl. 22:44

    uha jeg elsker den også… jeg bruger den mest som øjenmakeupfjerner. Den kradser, sviger og river slet ikke i det sarte øjenområde. Begge tommelfingre straigh up!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. marts 2012 kl. 17:01

    Hej Asha,

    Tak for din kommentar. Dejligt at høre, at den også er faldet i god jord andre steder end hos mig.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. marts 2012 kl. 17:04

    Kære Pernille,

    Så fandt jeg dit spørgsmål, der var endt på et af mine andre sites. Det lyder sådan her:

    “Hej Charlotte. Kan du anbefale mig en god ansigtscreme. Jeg er 36 år og har meget tør hud i panden og på mine kinder.Har desuden også tendens til karsprænger på kinder,har desværre taget for meget sol i mange år.

    Har brugt Declor i mange år og Medex,da jeg var under 20år.

    Prisen er lige meget vil bare gerne have noget godt jeg kan mærke virker.

    Hilsen Pernille”

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. marts 2012 kl. 17:18

    Og Pernille, jeg iler med et svar:

    Først og fremmest synes jeg, at du skal konsultere en god kosmetolog, så du får lige præcis dét, der passer til din hud. Jeg synes, at det er vigtigt at få en personlig konsultation, fordi du nævner karsprængninger og for meget soldyrkning.

    Når det er sagt, så vil mine umiddelbare tanker være, at du skal sørge for dagligt at tage nogle gode Omega-olier, fx Eskimo 3, der også har en god indvirkning på din hud. Derudover skal du sørge for masser af beskyttelse til huden, så du ikke får yderligere karsprængninger. En dagcreme med SPF vil absolut være en god investering, eller du kan anskaffe dig Dermalogicas smarte Solar Defense Booster SPF 30 i dråbeform, som du kan bruge i et tyndt lag over enhver dagcreme. Jeg tænker også, at Dermalogicas dagcremer kan være noget for dig, da de er meget specifikke ift. den slags udfordringer, som din hud har. Det samme er La Roche-Posay og Vichy, som du får på apoteket.

    Vil du gerne have noget, der dækker dine karsprængninger, vil jeg anbefale dig en god mineralpudder, som dækker, men samtidig er helt naturlig. Jeg er selv stor fan af Youngblood, som jeg anbefaler til nær og fjern.

    Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar