Jeg har skulket lidt her på skønhedsbloggen. Det er absolut ikke af uvilje eller blogtræthed – jeg har blot haft lyntravlt. Og hvad er det så egentlig, jeg har så travlt med? Jo, jeg har holdt en del foredrag, både for 200 kvinder til et velgørenhedsarrangement med The Body Shop, for 50 kvinder til et foredrag om kvinder og hår hos Hårklinikken, for 55 skønhedsbranchefolk til Beauty Brunch om, hvordan man får sine skønhedsprodukter på kendte og holdt et foredrag for 80 kvinder om forfængelighed og hvorfor det er så vigtigt for os. Jeg har også skrevet en artikel om mælkesyrebakterier til Femina Move (i øvrigt et emne, du skal holde øje med), en skønhedsklumme til ELLE om halvfjerdserne (som du også skal holde øje med) og en artikel til Børsen. Jeg har også haft besøg af Costume til en snak om yndlingsprodukter og af magasinet Liv til en snak om skønhed i de sidste fire årtier. Den artikel er ude nu. Og det er bare noget af det. Her til morgen havde jeg fornøjelsen af at dele kaviar, laks og kaffe med Ole Henriksen på Nimb i København. Det kom der selvfølgelig nogle spændende skønhedsinput ud af, som jeg lover at dele med jer i de næste par indlæg. I al min arbejdsiver har jeg også fundet nogle virkelig gode produkter, der hjælper mig igennem arbejdspres med kroppen i balance og gløden i behold. Dem glæder jeg mig også til at dele med jer.
Skønhed
Om skønhedstravlhed og kaviar med Ole Henriksen
Forrige indlæg
Spørg Charlotte: Håndcreme med solfaktor
4 Kommentarer
Gitte N.O.
9. maj 2014 kl. 19:48Tak for det fine arrangement hos Hårklinikken i torsdags (endnu et skønt arrangement fra din hånd). Nu glæder mig til at få min Mason Pearson børste, så skal håret have 100 strøg hver aften fra nu af 🙂
Kom bare med flere skønne arrangementer – jeg er klar!
Knus
Gitte
Charlotte Torpegaard
11. maj 2014 kl. 07:08Kære Gitte,
Mange tak for din hilsen, og absolut i lige måde!;) Jeg lover, at der kommer mange flere af slagsen.
– og rigtig god fornøjelse med Mason Pearson. Den bliver du virkelig glad for! Lad mig gerne høre, hvad du synes, når du er i gang.
De bedste hilsner, Charlotte
Gitte N.O.
22. maj 2014 kl. 22:03Hej igen Charlotte
Så har jeg været i gang med ‘børsteriet’ i noget tid, og jeg må sige, at den er skøn. Håret bliver så blødt og blankt, og det er skønt at børsten ikke river i håret. Man føler virkelig at man gør noget godt og sundt for sit hår 🙂
Mange hilsner
Gitte
Charlotte Torpegaard
23. maj 2014 kl. 11:22Hej Gitte,
Mange tak for din tilbagemelding! Det er jeg rigtig glad for at høre, og ja, det føles virkelig godt og sundt for håret. Bliv endelig ved;)
Og rigtig god weekend til dig, Charlotte