I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Om påskefjer, parfumer og peace

Se, hvad jeg fandt i mine gemmer. En gammel Couture Collection-version af den klassiske Nina Ricci-duft L’Air du Temps, der øjeblikkeligt får mig til at tænke på påske, selv om det på ingen måde var hensigten, da den blev lanceret. Den skulle udstråle couture, forår og daværende tidspunkts forkærlighed for fjer. Det er således ikke en påskekylling, men der er alligevel lidt fugl over den. L’Air du Temps blev lanceret af Nina Riccis mand, Robert Ricci, der hyrede skulptøren Jean Rebull til at skabe den berømte flakon med duen på låget, som med det samme gør parfumen genkendelig. I mytologien tilhører duen kærlighedsgudinden Afrodite og dermed blev den en kærlighedsgave fra Robert Ricci til hans kone Nina Ricci. Men den hvide due er også det eviggyldige symbol på fred og med den vil jeg ønske jer alle en rigtig god påske.

PS: Der er mange flere parfume-kærlighedshistorier i min skønhedsbestseller ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’. Find den til særpris lige her og få Tweezermans kultpincet med gratis.

 

6 Kommentarer

  • Svar
    Helle Skovdal
    25. marts 2016 kl. 19:12

    Også en god påske til dig. Tripper rundt i Berlin med dine tips i lommen og fandt i dag et postkort med følgende tekst: Anyone who keeps the ability to see BEAUTY never grows old (Kafka). Smilede og sendte dig en tanke

  • Svar
    Tina J.
    25. marts 2016 kl. 20:02

    God påske, med eller uden fjer 🙂

  • Svar
    HeLene
    25. marts 2016 kl. 22:18

    Rigtig God Påske til dig med, skønne Charlotte!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. marts 2016 kl. 21:17

    Hvor dejligt det kan bruges, Helle – jeg håber, I har haft en god tur. Og tak for Kafka, dejligt at få en tanke fra Berlin;)

    Hvis du ikke er taget hjem, så er Monsieur Vuong i Mitte også en (spise)must – og en institution – hvis du kan lide vietnamesisk mad.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. marts 2016 kl. 21:20

    Mange tak, Tina, jeg håber, du har en dejlig én af slagsen.

    xxCharlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. marts 2016 kl. 21:22

    I stort i lige måde, HeLene;)

Efterlad en kommentar