Det er modeuge i København i denne uge og traditionen tro skød jeg den i gang sammen med Uffe Buchard og tredive VIP-gæster som vi bød på Beauty Buffet aka spændende, udvalgte skønhedstrends som er faldet i vores smag på det seneste. Og hvorfor skal jeg vide det, tænker du måske. Jo, for vi laver, igen traditionen tro, 10 små videoer, hvor Uffe og jeg på slap line fortæller om disse trends og produkter. Der plejer at ryge både et par fif og et par finker af fadet og personligt har jeg i al fald en fest med at optage disse sammen med Uffe, fordi det tager brodden af en ofte meget alvorlig skønhedsbranche. Det gør vi i morgen formiddag, laver filmene, og imens kan du møde Uffes søde assistent Celine hernede i skønhedspavillonen, hvor hun vil gøre det bedste for at hjælpe dig, indtil jeg kommer tilbage (hun bliver kastet lige ud i det, så lov at være sød ved hende). Og de ti film lægger jeg op på mandag, så I har lidt at starte ugen med. Har du brug for lidt mere avanceret hjælp eller råd, så er jeg her fredag fra ved 12-tiden og vi har også lørdagsåbent i skønhedspavillonen denne lørdag fra 10-14. Kig endelig forbi.
Og klik også endelig forbi. Når du gør det næste gang, afslører jeg både noget om kærlighed og de 10 vigtigste skønhedstrends, som Pinterest har defineret blandt deres brugere. Don’t miss.
Ingen Kommentarer