I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Om at tegne med makeup

Hjemme hos os er det en nærmest daglig forteelse (ja undskyld, skønhedsmærker) og min søn er nærmest opvokset med det. At tegne og farvelægge med læbestifter, eyeliners og øjenskygger i alle farver og teksturer. Også Karl Lagerfeld har en passion for at tegne sine Chanel-skitser med makeup fra japanske Shu Uemura, som han hævder har den smukkeste farvepalet af alle. I min første skønhedsbog ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ (find den her<<) er alle illustrationer tegnet med makeup på høflig opfordring fra mig, der leverede et større arsenal af makeupprodukter til bogens grafikere. Til L’Oréals trendseminar forleden fik vi også makeup-tegnesager, så vi selv kunne færdiggøre de fine illustrationer fra illustrator Mette Boesgaard. Prøv selv, det er virkelig fint, og du har med garanti lidt makeup i skufferne, der godt kunne trænge til en udskiftning.

4 Kommentarer

  • Svar
    Anette Ninon
    26. maj 2016 kl. 14:10

    Ja hvis ikke det kan bruges mere er det okay, ellers er det frås.

  • Svar
    HeLene
    26. maj 2016 kl. 15:37

    Det er smukt, hun er så dygtig Mette, lave så smukke og finurlige streg. Elsker hendes illustrationer.
    Og det er jo sandt, jeg kunne nok finde noget make up som kunne genbruges i kunst, og så godt for miljøet!!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. maj 2016 kl. 12:33

    Ja, lidt frås er det, Anette, men det er kreativ frås. Hjælper det? Under alle omstændigheder kender jeg ikke nogen, der ikke har en øjenskygge liggende, som de aldrig har brugt, fordi neongrøn alligevel ikke klædte dem, eller en læbestift, der alligevel ikke var den helt rigtige i spejlet hjemme. Og det kan man jo lige så godt bruge til noget;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    27. maj 2016 kl. 12:34

    Ja, Mette er superdygtig. Og sød. Ind i gemmerne, HeLene, og se hvad det kan blive til. Du er velkommen til at dele kunstværkerne;)

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...