Det er ingen hemmelighed, at modeverdenen har en forkærlighed for katte, der optræder i alt lige fra mønstre og accessories til bøger, hvor ingen slår den skønne fotomodel-turned-fashion editor Grace Coddingtons bog Catwalk Cats, som hun har publiceret sammen med sin mand, hårstylist Didier Malige. Men nu må skønhedsbranchen siges at været kommet efter det. I anledning af sin 10-års fødselsdag har det fine, finurlige mærke Paul & Joe lanceret en trio af Kitty Blusher Sticks, udformet som små katte med knurhår, hat og butterfly, som absolut ingen vil kunne nænne at bruge. Du skal desværre finde dem udenlands, da Paul & Joe ikke længere fås i Danmark (på nær enkelte produkter hos Emmeline Othine i Nordre Frihavnsgade i København).
Foto: Paul & Joe
4 Kommentarer
Pernille Larsen
20. marts 2012 kl. 13:05Kommer man ikke lige til udlandet foreløbigt, har jeg set dem på asos.com til 193 kroner stykket 🙂
Kristina
20. marts 2012 kl. 15:33Jeg kender da en frisør, der sælger det her i Odense? 🙂 Eller det gjorde hun i hvert fald sidste gang jeg var der, og det er ikke så længe siden.
Charlotte Torpegaard
20. marts 2012 kl. 22:13Hej Pernille,
Tak for dit tip, det er fluks givet videre her.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
20. marts 2012 kl. 22:15Hej Kristina,
Tak for din kommentar. Jamen, skriv endelig, hvad frisøren hedder, så giver jeg fluks tippet videre.
Mange hilsner, Charlotte