For noget tid siden var jeg i London for at blive præsenteret for The Body Shops nye ansigtsolier (det er dem med sort kommen – den nye naturlige vidunderingrediens, hvis du spørger eksperterne). Her mødte jeg Vanda Serrador, der er en virkelig skøn, entusiastisk og ikke mindst populær ansigtsterapeut i London, der har sat sig for at få os allesammen til at forstå effekten af ansigtsmassage, ikke kun på din hud, men også på din krop og dit humør. Hun har udviklet en Dance Facial, jep, du læste rigtigt, for hvorfor ikke gør skønhedsritualer sjove, og du kan lave den selv enten med hænderne, eller med The Body Shops Twin Ball Facial Massager. Skru op for musikken og tjek den ud her.
Hvis du ønsker en mere ‘zen’-agtig version, så kan jeg anbefale jaderullen, som faste læsere herinde allerede vil kende som en af mine ultimative ansigtsmassagefavoritter. Og som jeg har skrevet vidt og bredt om lige her.
Sidst, men absolut ikke mindst, har jeg kastet min kærlighed på Cliniques nye Massaging Treatment Applikator – et lille massagehoved i stål, som du kan bruge på deres rensebørste, hvis du er i besiddelse af sådan én. Jeg fik den på en stor dermatologkongres i København for en måneds tid siden, og har siden brugt den om aftenen et par gange om ugen sammen med den nye Sculptwear Contouring Massage Cream Mask som jeg så lader sidde natten over. Den kunne jeg også godt gå hen og blive småforfalden til. Men altså – Don’t wear it all at once. Det handler selvfølgelig om at finde den ansigtsmassagerutine, der matcher dit behov, dit temperament og ikke mindst den tid, du har til rådighed for at få det gjort.
5 Kommentarer
Lisbeth M.
23. november 2015 kl. 17:16Hah hah, the facial dance, I love it 😀
Men det der twin ball sæt er nu heller ikke tosset. Fed gaveidé sammen med en lækker olie <3
Lone H
23. november 2015 kl. 17:46Må tilstå jeg også er forfalden til cliniques massaging treatment applicator. Jeg fik dog anbefalet at bruge den med moisture surge overnight mask og ikke sculptwear så den må jeg da lige tjekke ud. Er den helt ny ?
Charlotte Torpegaard
23. november 2015 kl. 22:21… det er nemlig nærmest et Kinderæg, Lisbeth. Både ansigtsmassage, god musik og godt humør på én og samme tid. Massagerullerne er også gode, men brug endelig masser af olie – hvis huden er tør, så niver de;)
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
23. november 2015 kl. 22:32Hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, Lone. Du kan bruge den sammen med både olier, masker og cremer – det er lidt efter behov. Men jeg synes, at Sculptwear-masken giver ret god mening i kombinationen. Den er helt ny – jeg kiggede lige i min pressemeddelelse efter en lanceringsdato, men der stod ikke noget og jeg kan faktisk kun finde Sculptwear Serum inde på Clinique.dk. Mon ikke den burde være på vej på hylderne? Lad mig lige tjekke det for dig og vende tilbage.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
24. november 2015 kl. 10:12Nå, Lone, der var jeg en kende for hurtig på tasterne. Sculptwear-masken bliver først lanceret 4. januar, så du må bruge din Moisture Surge lidt endnu;)
Mange hilsner, Charlotte