Vi er beriget med virkelig meget fin omtale i magasinerne i øjeblikket (og tusind tak for det til de bemeldte skønhedsredaktører, virkelig). I denne uge har skønhedsredaktør Sine Gerstenberg helt bogstaveligt fået øjnene op for vores Rose Buds. Det er på hendes favoritside i Alt for Damerne.
Skulle disse været gået forbi dine … ja, øjne, så skriver Sine således:
‘Rose Buds tilhører lige dele krystalhealing og kinesisk massagetradition. Stenene kan mindske hævelser, mørke rande og fine linjer, når de presses blidt under øjnene. Start inde ved næsen, og bevæg dig under øjet ud mod øret. Jeg var ret skeptisk, da jeg prøvede dem første gang, men de gjorde underværker for mine trætte, skærmtunge øjenomgivelser’
Sidder du (også) foran skærmen hele dagen i øjeblikket, fordi alting foregår på Zoom og hjemmefra, så kan det med stor sandsynlighed ses på dine øjenomgivelser. Men trætte, hævede øjne og mørke rande kan også handle om andre faktorer, der, udover søvn, kan være sådan noget som for lidt vand i løbet af dagen, for meget salt til aftensmaden, allergi eller for kradse plejerutiner.
Læs meget mere om Rose Buds her hvor du også – under billedet – finder min video om, hvordan de bedst bruges og ikke mindst hvad du også kan bruge dem til.
Ingen Kommentarer