I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Og så var der tørshampooen

Selv om de fleste, der brugte den op gennem 1960’erne og 1970’erne ville have forsvoret det, har tørshampooen fået en kraftig genoplivning. I lyset af at stadig flere drosler ned på hårvasken, er den blevet det bedste våben mod overskydende fedt i håret, og i dag har mange hårmærker en tørshampoo eller hårpudder i sortimentet.

Jeg iler derfor med en servicemeddelelse – kult-tørshampooen Klorane Extra Gentle Dry Shampoo, som tidligere skulle hamstres på de franske apoteker, kommer nu på hylderne herhjemme i starten af februar.

Sådan gør du: Spray lidt i hårrødderne, lad den sidde et par minutter, dup af og børst ud med en hårbørste. Det sparer dig for adskillige kvarters vask og styling, og har den bonus, at det endda får dit hår til at sidde bedre.

12 Kommentarer

  • Svar
    Julie
    9. januar 2010 kl. 18:01

    Fantastisk! Ved du hvad den kommer til at koste?

  • Svar
    Maral
    10. januar 2010 kl. 03:40

    Får håret farve af den, ligesom hvis man fx kommer hårpudder i håret? Der bliver håret jo hvidt, medmindre man køber en i mørk pudder som bl.a. Gun Britt tilbyder. Problemet er bare at man som brunette stadig får et hvidligt/gråligt skær i håret og det ser helt forkert ud.

  • Svar
    Karen B.
    10. januar 2010 kl. 04:37

    Jeg har aldrig forstået tørshampoo-trendensen! Hvorfor bruge tørshampoo, når man bare kan vaske håret! Tørshampoo blev introduceret på et tidspunkt, hvor mange ikke havde mulighed for et dagligt brusebad – så dengang havde det et praktisk formål!
    I dag har vi alle mulighed for at tage et bad og vaske vores hår, så hvorfor bruge tørshampoo i stedet!!! Der er da intet, der slår nyvasket hår…???
    Og mht. styling – der findes da alverdens bedre produkter end tørshampoo!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. januar 2010 kl. 10:05

    Hej Julie,

    Jeg kender ikke den præcise pris, men de øvrige produkter fra Klorane ligger på omkring 100-120 kr., så mon ikke, at det bliver deromkring?

    Mange hilsner,

    Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    11. januar 2010 kl. 21:55

    Kære Karen,

    Det er ganske vist, at et skinnende, nyvasket hår er helt fantastisk. Men har du især et fint, skandinavisk hår, bliver det let slidt af for megen hårvask (der i øvrigt også let sætter din hovedbund ud af balance, heraf manges problemer med tør hovedbund eller decideret skæl). De fleste håreksperter anbefaler derfor, at du kun vasker hår hver anden eller gerne hver tredje dag. Det er her, at tørshampooen kommer ind i billedet igen.

    Og taler vi selvsamme skandinaviske hår, så er tørshampoo virkelig en ekseptionelt god volumengiver.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Astrid
    12. januar 2010 kl. 01:46

    …og så slår man vist også et slag for miljøet ved ikke at vaske hår hver dag – hvilket da heller ikke skulle være nødvendigt 😉

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. januar 2010 kl. 14:47

    Kære Maral,

    Tak for dit spørgsmål om, hvorvidt Klorane tørshampoo kan bruges i mørkt hår også, eller om den efterlader et hvidligt skær (og undskyld det sene svar, men dit spørgsmål var smuttet for mig i mængden). Jeg har lyst hår (læs: gråligt), så jeg har ikke selv erfaring med Klorane og mørkt hår. I stedet har jeg researchet lidt på udenlandske blogs, hvor flere skriver, at den sagtens kan bruges i mørkt hår også (det siger Klorane i øvrigt også selv), mens andre nævner, at har du meget mørkt hår, så kan den efterlade et skær.

    Måske du kan få lov at teste på en hårlok på apoteket, hvor den sælges?

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    pandaen
    1. april 2010 kl. 11:21

    Ja, meget skal man høre før ørerne falder af.. Er enig i at hårshampoo må være suverænt godt til i forbindelse med at kunne sætte håret – har selv fint hår og det er sgu ikke til at sætte når håret er nyvasket – først på dag 2 kan man gøre noget ved det.
    Men hvorfor faaaen skal tørshampoo være SÅ DYRT?! Det er ikke den dybe tallerken, der er blevet genopfundet og syns det er helt ude i skoven at man skal af med over en hund for det – bare fordi det er på mode.
    Værdimæssigt er der ikke for over 30 kr for fabrikanten i sådan en flaske, så jeg næster at give så meget-deet jo bondefangeri!

    Bruger alm. pudder istedet – det fåes også i nuancer som bedre passer til brunt hår.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. april 2010 kl. 11:09

    Kære ‘Panda’,

    Hos Matas har de en tørshampoo – Frotté – som vist ikke koster så meget. Du kan forsøge dér, hvis du skulle få lyst til at give dig i kast med en tørshampoo på et tidspunkt. Og ellers kan man, som du selv skriver, bruge pudder. Resultatet bliver let mere pudret, så til nye brugere kan det anbefales at gå til pudderet med varsom hånd.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Heidi
    21. april 2011 kl. 17:34

    Ang. Tørshampoo:
    Jeg har brugt det en del i de sidste 2 år pga. sygdom, hvor jeg ikke havde overskud til at gå i bad hver eller hver 2. dag, men ville ikke se ud som om jeg havde snavset hår, så jeg har brugt Toni & Guy’s tørshampoo, og den har jeg været vildt begejstret over, for du kan næsten få håret til at holde 2 dage mere, hvor det sidder flot og fyldigt, så den kan varmt anbefales.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    23. april 2011 kl. 09:55

    Kære Heidi,

    Tak for din kommentar og dit gode tip. Det er hermed givet videre.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mies tørshampoo til lokkerne « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    21. august 2011 kl. 08:05

    […] Læs også Og så var der tørshampooen […]

Efterlad en kommentar