I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

Og så var der masser af ‘Yummy Mummy’ i modeugen (og i min nye boks)

Da jeg lancerede min Yummy Mummy-skønhedsbog for nogle år siden, var det meget få af de danske modemagasiner, der ville omtale den udover bogsiderne (tak, ELLE!). Børn hører ikke til i modemagasinerne – her vil kvinder gerne have en pause fra dagligdagen, lød det. De er heldigvis kommet på bedre tanker. ELLE har netop haft en fin artikel om mødre og karriere, med den tidligere topmodel Louise P og hendes datter Maya på forsiden. Eurowoman havde en gravid Maria Gregersen (også model) på forsiden for nylig og under modeugen fulgte Tatiana Andersen Camre trop med børn på podiet (måske husker du også Dolce & Gabbanas show for nogle sæsoner siden, hvor alle topmodellerne havde deres børn med ned af catwalken). For hey, børn er en del af rigtig mange kvinders liv og det udelukker jo ikke, at man også interesserer sig for seneste trends eller elsker rød læbestift. Og netop dét med at tage sig af sig selv og huske sig selv, også når man har en baby på armen, er hele baggrunden for min bog. Undersøgelser viser, at tager du dig af dig selv, har du også større overskud til dine omgivelser, herunder din baby eller dit barn. Mangler du inspiration til det, så er min YUMMY MUMMY-boks netop kommet på hylderne. Det skriver jeg meget mere om i morgen, men du kan allerede nu smugkigge (og smugbestille) den her<<

4 Kommentarer

  • Svar
    jeanette.l
    18. august 2016 kl. 12:29

    Hej Charlotte
    Kommer der også en august Ilovebeautyboks?:-)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. august 2016 kl. 12:38

    Det gør der, Jeanette;) Meget snart. Du kan godt glæde dig – der er de fineste ting i.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    jeanette.l
    18. august 2016 kl. 20:28

    Ihh ká ikke vendte det er så lækkert med boksen 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. august 2016 kl. 15:17

    Jeg skynder mig, Jeanette – det lover jeg;)

Efterlad en kommentar