Som optræder stadigt oftere på sundhedssider og ditto blogs. I sommerferien læste jeg i Vogue, at Victoria Beckham inkluderer bipollen (som en sine 60 daglige kosttilskud!) for at holde sig ung så længe som muligt. We can’t have wrinkles! lød det. Efter sigende skulle bipollen nemlig have en positiv indvirkning på de dér små linjer i ansigtet. Men hvad er det egentlig for noget? Jeg spurgte min go-to ekspert, naturopat og rawfood-gourmande, Caroline Fibæk til råds og lærte her, at bipollen er blomsterstøv indsamlet af bier. Det er en af de ældste fødevarer, vi kender til, og samtidig en af de mest næringsrige kilder i naturen. Ifølge Caroline indeholder bipollen 25% protein og alle 22 aminosyrer, og samtidig indeholder bipollen 18 forskellige vitaminer og over 30 mineraler – særlig høj på mangan, chrom og fosfor – masser af enzymer, co-enzymer og gode essentielle fedtsyrer. Flere steder kaldes det ‘næring for guder’. What is not to like? Det skulle lige være, hvis du er allergisk overfor pollen eller bistik, i hvilke tilfælde du skal holde dig fra det. Og ellers kan du roligt komme det i din smoothie, drysse den over desserter og frugt, eller lave et mix af cashewnødder, gojibær, kakaonibs og pollen. Sidstnævnte har jeg tænkt mig at kaste mig over.
Skønhed
Og så var der bipollen
Forrige indlæg
Ingen superfoods uden acai
6 Kommentarer
Marlene Høj
30. oktober 2014 kl. 06:19Jeg må hellere holde mig fra det… Jeg er allergisk overfor græs, birk og bynke og det er ikke alle honninger, jeg kan tåle.
Wenkina
9. juni 2023 kl. 11:27Jeg er mega allergisk overfor pollen (bl.a. birk, græs, bynke og bipollen har hjulpet på min allergi, så jeg næsten ikke mærker min allergi længere <3
Charlotte Torpegaard
11. juni 2023 kl. 19:18Hej Marlene
Tak for din hilsen og det er ret vildt, hvad bipollen kan. Jeg har oplevet, at ægte Manuka Honning har samme virkning.
Mange hilsner Charlotte
Charlotte Torpegaard
30. oktober 2014 kl. 11:52Hej Marlene,
Du skal i al fald lige tjekke med en allergilæge eller lignende, inden du kaster dig ud i det.
Da jeg var i New York for nylig, talte jeg med en ekspedient i Wholefoods, der fortalte mig, at de faktisk solgte rigtig meget bipollen til allergikere, der således kunne slippe af med allergi (du kan også finde en del historier på nettet, om folk der er sluppet af med astma via bipollen). Men så skal det være bipollen fra dit lokalområde, som er dér, hvor din allergi bliver provokeret. Jeg har ikke sat mig yderligere ind i det, men jeg døjer selv med forskellig pollenallergi og overvejer da at se, om de ville kunne hjælpe.
Mange hilsner, Charlotte
Pia Catharina hansen
5. november 2014 kl. 16:23Kære Charlotte;
Jeg har i flere år taget : Bidro Gelé Royale .. fra importør : http://www.bidro.dk
Køber fx. flere portioner, når MATAS 2 gange om året har helsekost tilbud
20 % ( ja har et helt lager af gode sager i køkkenskabene .. )
Tror bl.a det er en af grundene til at jeg stadig har regelmæssig menstration.
Jeg er midt i 50`erne – får altid at vide at jeg har en fin velplejet glat hud 😉
Hilsner
Pia C.
Charlotte Torpegaard
7. november 2014 kl. 10:48Kære Pia,
Tak for dit råd, det er hermed fluks givet videre;)
De bedste hilsner, Charlotte