For er der noget eksperterne taler om i øjeblikket, så er det antioxidanter. Dem er der jo sådan set ikke noget nyt i. De fleste af os ved godt, at der er noget, der hedder frie radikaler, som har en negativ indvirkning på huden, hvis du ikke giver dem noget modstand (tænk æblet som bliver brunt, når det ligger, medmindre du kommer citron på). Når det kommer til beskyttelse mod solens stråler, anbefaler eksperter som noget relativt nyt at supplere solfaktor og solcreme med en god antioxidant-serum, fordi den samlede beskyttelse af huden mod solens stråler har vist sig at være langt højere end når du bruger solbeskyttelse alene. Det med antioxidant-serum (og antioxidant-produkter i det hele taget) gælder i øvrigt også i andre tilfælde, hvor du udsættes for flere frie radikaler end højst nødvendigt. Som foran computerskærmen/iPad’en/smartphonen, eller hvis du bor i en storby, hvor forureningen er høj. Hvis du gerne vil kende din antioxidant-profil (altså hvor udsat du er i din hverdag), så har det franske skønhedsmærke Caudalíe lavet en app på Facebook, hvor du kan teste det selv. Den finder du her (husk at like deres side for at deltage). Jeg kan afsløre, at jeg i al fald er en af dem, der har stor glæde af en god antioxidant-serum i mine skønhedsrutiner. Caudalíe har i øvrigt også lavet en undersøgelse, der viser, at frie radikaler er skyld i 4 ud af 5 af rynker. Just saying.
Skønhed
Og så tilbage til antioxidanterne!
Forrige indlæg
Pssst ... der er 20% på alle mine bøger i denne weekend!
Næste indlæg
Drik dig til antioxidanter (ja, vi taler rødvin)!
3 Kommentarer
Kalman
26. november 2014 kl. 21:51det lyder da helt vildt at 4 ud af 5 rynker kommer fra de frie radikaler 🙁
blir helt bange med alt den tid jeg bruger på at spille på pc.
Kalman
26. november 2014 kl. 21:52Øv siden blev ikke fundet, står der i linket
Charlotte Torpegaard
27. november 2014 kl. 11:56Hej Kalman,
Det kan jeg godt se – antioxidanttesten ligger ikke lige for længere på Caudalìes Facebookside. Man skal være hurtigt ude;)
Mange hilsner, Charlotte