I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Dyb søvn i London og Paris

Hvis du har lyttet til NOVA FM her til formiddag (eller følger mig på Instagram #ilovebeautydk), så har du måske allerede hørt om min lille beauty tour til London og Paris.  I London besøgte jeg aromaterapimærket Aromatheraphy Associates og fik en snak med deres fantastiske grundlægger Geraldine Howard (der i øvrigt har behandlet ingen ringere end Ava Gardner. Jep, den smukke smukke Hollywoodstjerne fra 1950’erne). Dér fik jeg mig også et par ny yndlingsprodukter, som jeg lover at dele med jer lige om lidt. Men først lige til et par skønhedstrends fra London, hvor jeg – som altid – stak næsen forbi skønhedsimperiet Space NK for at se, hvad der rykker derovre. Det gør rensebørsten Clarisonic, som også netop er kommet på hylderne herhjemme (læs hvad jeg har skrevet om den her) og så har englænderne fået smag for et andet elektrisk apparat, nemlig hjemmelaser-apparatet Tria, der fjerner hår, hvor du ikke vil have dem. Hos Space NK købte jeg også min yndlings-‘sovepille’, nemlig This Works Deep Sleep Night Oil fra den tidligere Vogue-skønhedsredaktør Kathy Philips, og som har vundet adskillige priser. Jeg sov som en baby (og apropos babyer, så har This Works også en Deep Sleep Pillow Spray for Babies, som varmt kan anbefales). Mærket er kommet på hylderne hos &Other Stories i København, hvis du ikke lige står og skal til London.

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Karen Blum
    13. september 2013 kl. 14:15

    Jeg har også flere af This Works Deep Sleeps produkter – og de er skønne 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. september 2013 kl. 10:48

    Ja, Karen – this really works!:)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...