I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

No nasties-skønhedsmærker, du skal kende #3

Ingen kavalkade over kvinder, der har startet tidens hotteste no nasties-skønhedsmærker, mens de var gravide, uden at nævne Vintner’s Daughter. Jo, den er god nok – vidunderolien, som jeg har taget ind på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have blev skabt af April Gargiulo, da hun var gravid med sit første barn og begyndte at kigge på, hvad det egentlig var, hun smurte på sin hud. Hun kommer af en vin-familie i Napa, der laver de mest eksklusive vine, så hele filosofien omkring olien er inspireret af den gennemarbejdede vinproduktion, de står for, med kun det bedste af det bedste. Den indeholder derfor en helt særlig blanding af kun de bedste olier, 22 i alt, der tæller alt fra hybenkerne og havtorn til avocado, gurkemeje og evening primrose. Vintner’s Daughter er 100% naturlig og formuleret uden parabener, pftalater, syntetisk parfume, PEG og SLS, med andre ord, alt dét, du gerne vil undgå, når du er gravid eller interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter. At den samtidig virkelig leverer varen, gør den relevant for alle aldre og hudtyper. Derfor er det også en af de mest hypede ansigtsolier lige nu (du kan finde den i min webshop lige her<<)

Psst … der er kun 7 ILOVEBEAUTYbokse Keep the Glow tilbage, så det er nu, du skal slå til, hvis du vil have fingrene i den. Det er lige her<<

6 Kommentarer

  • Svar
    Iben
    19. september 2016 kl. 14:32

    Kære Charlotte
    Er gravid og har købt olien i din webshop og synes den er fantastisk !!!
    Vil du ikke skrive lidt om mærkets andre produkter?
    Kh Iben

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. september 2016 kl. 15:19

    Kære Iben,

    Tak for din hilsen, og hvor er jeg glad for, at den faldt i smag!;) Der findes faktisk kun det ene produkt fra Vintner’s Daughter, og da jeg talte med hende sidst, var der ikke lige noget nyt på trapperne. Så der er desværre ikke så meget mere at skrive om lige nu, men jeg lover at holde dig og alle andre opdateret, hvis der kommer nyt.

    Derimod kan jeg – i samme dur som Vintner’s Daughter varmt anbefale et andet produkt, som jeg selv bruger i kombination med olien. Det er en ansigtsmist, men ikke bare en mist. Det er to piger, der har købt en lille farm i East Sussex i England med en eng, der har stået urørt i 25 år – dvs. den er fuldstændig økologisk (biodynamisk). En af deres mænd har lavet et lille mikro-bryggeri med humle og planter fra engen, og pigerne har lavet denne her fantastiske ansigtsmist, som virkelig gør en forskel i mine øjne. Og så er den som sagt eminent i kombination med Vintner’s Daughter. Jeg skal nok skrive meget mere om den her på skønhedsbloggen i nær fremtid (og jeg har også lovet flere at lægge den i webshoppen for dem, der ikke lige bor i nærheden af Kongens Have).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Anne H
    19. september 2016 kl. 17:31

    Jeg vil bare sige; wauv, det var velnok en lækker Beauty Box! ♡
    Synes desuden det er genialt med den illustration på spejlet/ indersiden af låget på Lancome paletten. Kan endelig finde ud af at lægge en ordenlig øjenmakeup! og ikke kun bruge 1 eller to af øjenskygger i sådan en palette! ;).
    Kh Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. september 2016 kl. 08:44

    Kære Anne,

    Mange tak for din hilsen – jeg er virkelig glad for at beautyboksen faldt i smag;) – og ja, det er nemlig supersmart med den lille illustration i spejlet af, hvordan man bruger de forskellige farver i paletten. Dejligt at du fik stor glæde af den. Rigtig god fornøjelse med det hele.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mira
    5. januar 2017 kl. 18:48

    YAAAAAS – Vinter’s Daughter i Danmark! Jeg glæder mig allerede! Kigger forbi i starten af Feb! Skal prøve den her! Den har været på min wish list siden Caroline Hirons begyndte at tale om den!
    Har du aldrig åben om tirsdagen? Ellers må jeg købe den online:) Excited…making my day..night …whatever!
    🙂 mira

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. januar 2017 kl. 19:24

    Åh ja, glæd dig. Det er den bedste ansigtsolie! Jeg har åbent onsdag, torsdag og fredag fra 11-17 samt første lørdag i måneden fra 10-14, så ikke tirsdag desværre. Men vi sender gerne, hvis du ikke kan få det til at passe.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...