I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Nej, røde læber var ikke den største trend til Golden Globes

Jo jo, der var både smukke håropsætninger (opsætninger med fletninger er en trend), de smukkeste lange kjoler (Åh Gucci) og de klassiske røde læber. Men den største trend til Golden Globes (udover Meryl Streeps tale, of course) var et skønhedsritual som snart sagt alle stjernerne havde tyet til, inden de kastede sig ud på den røde løber.

Og for en gangs skyld er det hverken dyrt, avanceret eller kræver kanyler eller knive. Næh, det er såmænd de små fine sheet masks, som jeg også er stor fan af. En sheet mask er en ingredienspakket engangsmaske i et tyndt materiale som du lægger på huden og lader sidde i en tyve minutters tid (eller til den er tør og alle de gode ingredienser er suget ind i din hud). Yndig ser man ikke ud, mens det står på, men det har ikke holdt Hollywoodstjerner som Drew Barrrymore, Emma Stone, Maisie Williams og Jessica Chastain tilbage fra at lægge billeder op på Instagram.

Hvis du har fået fingre i mine seneste ILOVEBEAUTYbokse, har du måske allerede en sheet mask ved hånden, og ellers har jeg netop lavet en lille sheet mask-kavalkade med de bedste af slagsen. Det er lige her. Du er også mere end velkommen til at kigge ned forbi min lille skønhedspavillon i Kongens Have og høre meget mere. Jeg har åbent onsdag, torsdag og fredag fra 11-17 i denne uge.

5 Comments

  • Reply
    Helle Vesth
    11. januar 2017 at 20:27

    Hey Charlotte, de ser spændende ud, de masker

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    12. januar 2017 at 08:24

    Hej Helle, de er virkelig gode. Hvis du ikke har prøvet Sheet Masks før, så kan jeg kun anbefale det;)

  • Reply
    Christian Berger
    27. januar 2017 at 13:30

    Tak for dit dejlige skønhedsunivers! Jeg elsker Sheet Masks!

    Er dog lidt i tvivl: Når jeg læser om de store K-pop stjerners skønhedsritualer er der flere af dem der nævner at det er en dødssynd at lade masken bare tørre det mindste ud, da det i processen også trækker fugt ud af huden? Kan der være noget om dette. Vil jo helst gøre det ordenligt.

    God dag.

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    28. januar 2017 at 09:44

    Hej Christian,

    Tak for din hilsen. Jeg vil umiddelbart sige, at masken skal sidde temmelig længe før det vil være det mindste aktuelt. Jeg lader ofte selv sheet-masker sidde længere end den anbefalede periode, og jeg har aldrig oplevet blot den mindste tørhed efterfølgende. Tværtimod. Men lad mig undersøge det hos en af forskerne og vende tilbage med et reelt svar til dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    3. februar 2017 at 09:21

    Hej igen Christian,

    Nu har vi undersøgt det med det koreanske forskerteam, der står bag de sheet masks, vi har hos os. Der er ingen videnskabelige beviser for, at en sheet mask kan trække fugt ud af huden. Den kan være sværere at fjerne, når den er tør, men det andet er altså som udgangspunkt ‘blot’ noget, der kører på de sociale medier.

    Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål.

    Mange hilsner, Charlotte

Leave a Reply

You Might Also Like...