Vi kan efterhånden remse op i søvne, hvad tørbørstning kan gøre for os (massere hudens blodkar, nerver og væv, styrke lymfedrænagen, mindske appelsinhuden og hjælpe udskillelsen af affaldsstoffer og døde hudceller, og jeg kan kun anbefale at gå i gang med denne, hvis du er nybegynder – og denne, hvis du er mere garvet. Din forårskrop vil elske dig for det).
Men hvad med ansigtet og de mere sarte områder på kroppen? Seneste tørbørstningstrend handler netop om dét. I udlandet kan du nu finde særlige tørbørster til bikiniområdet (indgroede hår, anyone), men det største fokus lige nu ligger i den anden ende, om man så må sige. Nemlig ansigtet. Mærker som Aveda og Estée Lauder lancerer tørbørster til at skabe energigivende morgenritualer, men den mest populære ansigtsbørste lige nu (spørg blot Vogue) er denne fine bæredygtige Face Brush med bløde gedehår, der stimulerer lymfedrænagen, eksfolierer tør hud og øger blodcirkulationen. Ingen skrubberier, blot blide strøg over huden i ansigtet, på halsen og dekolletéen. Det vækker ansigtet om morgenen, kan bruges blidt om øjnene og har du tendens til tilstoppede porer, så vil en daglig ansigtsbørstning hjælpe dig med at få bugt med dem. Rens altid huden efter tørbørstningen og – døjer du med føromtalte forstørrede eller tilstoppede porer – så supplér endelig med denne og denne.
8 Kommentarer
HeleneR
26. marts 2017 kl. 15:51Hvordan går tørbørstning sammen med sensitiv hud med karsprængninger? Min umiddelbare tanke er nemlig at det skal jeg holde mig langt fra…
Charlotte Torpegaard
26. marts 2017 kl. 16:53Godt du skriver, HeleneR, for ja, har man tendens til virkelig sensitiv hud i ansigtet, så er ansigtstørbørstning sandsynligvis ikke den rigtige løsning. Selv om børstehårene er både blide og bløde ved huden, så kan det skabe en irritation, hvis man er meget sart. Nogle eksperter anbefaler, at man kun bruger det en gang om ugen eller to, mens andre anbefaler, at man helt dropper det.
Jeg vil varmt anbefale dig jaderullen i stedet. Den har en kølende og beroligende effekt på huden, udover alle de andre gode effekter. Interesserede kan læse mere her: https://shop.ilovebeauty.dk/collections/jaderulle-og-gua-sha/products/i-love-beauty-jaderulle
Mange hilsner, Charlotte
Pernille S.
26. marts 2017 kl. 17:58Hej Charlotte. Er helt benovet over du allerede har postet et nyt indlæg om tørbørstning! Virkelig informativt og brugbart. Tusind tak for svar på mine spørgsmål i det forrige indlæg, og denne fine opfølgning. Det kalder jeg service!
Helene R kom mig i forkøbet mht brugen af tørbørste i ansigtet. Jeg er netop i tvivl om de karsprængninger jeg har vil forværres… Tror jeg lader dig råde mig, når jeg besøger din butik. Den gamle tørbørste skal nu kasseres 😉
Endnu engang tak og på gensyn! Kh Pernille
Joan Østergaard
26. marts 2017 kl. 19:06Jeg havde samme spørgsmål som ovenstående, dejligt at der allerede er svaret på det.
Charlotte Torpegaard
26. marts 2017 kl. 21:30Hvor dejligt, at det kunne bruges, Pernille. Og ja, ud med den gamle tørbørste, og kom meget gerne ind forbi pavillonen, så kigger vi på det.
xxCharlotte
Charlotte Torpegaard
26. marts 2017 kl. 21:30Vi er lynhurtige herinde, Joan (eller I er, til at stille de gode spørgsmål). Godt det kunne bruges.
De bedste hilsner, Charlotte
HeleneR
27. marts 2017 kl. 17:11Tak for svar – det blir en jaderulle istedet 🙂 kommer snart forbi (igen)
Charlotte Torpegaard
27. marts 2017 kl. 17:44Du skal være så velkommen, Helene, så finder vi en fin jaderulle til dig;)