I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Neglelak inspireret af en by

Jeg skal nok vende tilbage til røde døre, Oscar de la Renta-rober, Eight Hour Creams og væddeløbsheste – og til en Elizabeth Arden-konkurrence, hvor du kan vinde de superfine limited edtion-jubilæumsprodukter, der er på hylderne i anledning af 100-års fødselsdagen (jeg kan afsløre, at præmien er en fantastisk julegave – til dig selv).

Men først har jeg ladet mig inspirere af et par helt moderne skønhedstendenser fra nær og fjern. Den første tæller en mini-kollektion af neglelakker fra Dior, der kommer på hylderne i Dior-boutiques i London, Paris og New York. For det er netop de tre byer, der er inspirationen bag de tre lakker – Gris Montaigne, der matcher logofarven i butikken i Paris; Bond Street, der er inspireret af den berømte London fog, og NY 57th, der har New Yorks asfalt som stemning. Også Chanel lancerede gråtoner til deres seneste show i Paris, og den grå lak kommer på hylderne (også herhjemme) som en del af husets forårslook i det nye år.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar