For et par uger siden skrev jeg, at et af de mest googlede makeupmærker i øjeblikket – det L.A.-baserede makeupartistmærke NYX Professional Makeup – var på vej på hylderne herhjemme. Det er det nu, helt præcist på torsdag, hvor de folder sig ud med liners, læbestifter, contouringpaletter og faceprimers i en særlig shop-in-shop i Matas i Fields. Vi taler flere end 2000 makeupprodukter i alskens farver, teksturer og varianter, så der skulle helt sikkert også være noget, der falder i din smag. Og det er netop hele idéen bag NYX – at favne alsidigheden, skævheden, finurligheden, diversiteten, tilgængeligheden og drømmene. Der er en hjælpende makeuphånd til dig, uanset om du drømmer om røde Hollywoodlæber og buede Bambi-vipper eller om Kardashian-contouring, Alexa Chung-liner og Olivia Palermo-glød. Der er foundations i alle hudtoner, og læbestifter i alle farver (det sidste skal du tage helt bogstaveligt, for sidste sommer lancerede NYX læbestifter i gul, grøn og lavendel). I anledningen af lanceringen har NYX spurgt, om jeg ville tælle ned til åbningen på torsdag, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Desuden er I alle inviteret til åbningsfest med mini-makeovers, gæsteoptræden med smukke Szhirley og goodiebags til de hurtige. Men det fortæller jeg meget mere om de næste par dage. Stay tuned.
Skønhed
Nedtælling til NYX
Forrige indlæg
Har du city skin?
Næste indlæg
Har du hørt om smoky lips?
14 Kommentarer
Vibe Kjaedegaard
25. januar 2016 kl. 14:13Det lyder spændende Charlotte. Og jeg er netop i byen torsdag. Jeg afventer spændt din nedtælling med flere detaljer, om tid, osv. For der bliver nok ikke til at komme frem for mennesker.
Kiraz
25. januar 2016 kl. 14:29Lyder spændende, men jeg er meget ked af sige at jeg går glip af åbnings festen NYX og goodiebags 🙂
Vibe Kjaedegaard
25. januar 2016 kl. 18:04Charlotte, er NYX dem hvor man får scannet huden, og så beslutter de ens hudtone, hvorefter man så kan vælge den i alskens konsistenser, og til forskellige hudtyper… Alt efter ens behov? Hørte om en sådan fra en Make-up artist her i italien, men det e ikke kommet til italien, så det var noget hun havde købt i NY. … Og jeg kan naturligvis ikke huske navnet.
HeLene
25. januar 2016 kl. 19:07Det håber jeg at kunne nå, lyder spændende!
Rie Dyrnes
25. januar 2016 kl. 19:21Øv skal på job. Må tjekke det ud en anden dag. der kan man nok også bedre komme til :O)
Charlotte Torpegaard
25. januar 2016 kl. 21:47Det var da perfekt, Vibe (og jeg kan godt hviske dig tidspunktet i øret her. Det er 17-20, og der er goodiebags til de første 200 gæster;)
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
25. januar 2016 kl. 21:48Ja, Kiraz, man kan ikke nå det hele;)
Charlotte Torpegaard
25. januar 2016 kl. 21:51Vibe, det er hos Sephora i NYC. De har lavet et samarbejde med Pantone om en sådan maskine, der måler din hudtone og derefter foreslår dig de foundations/puddere, der matcher hos dem. Eller hos Elizabeth Ardens Spa i NYC – det har jeg skrevet lidt om her: https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/fa-blandet-din-helt-perfekte-foundation/2014/09/
Jeg har ikke set at NYX har lignende, men det er en stigende trend, så hvem ved;)
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
25. januar 2016 kl. 21:51Ja, HeLene, afsted med dig;)
Charlotte Torpegaard
25. januar 2016 kl. 21:52Rie, NYX-shoppen med de 2000 produktvarianter løber helt sikkert ingen steder foreløbig;)
Lisbeth M.
25. januar 2016 kl. 23:03Uh, det lyder da som en rigtig dejlig aften, men desværre ville jeg i så fald skulle på en 3 timers togtur for at deltage, så jeg springer nok over 😉 til gengæld mener jeg at House Of Stars (Randers) fører serien, så jeg regner med at klikke et par items hjem 🙂
Vibe Kjaedegaard
25. januar 2016 kl. 23:42Tak for svarene Charlotte. Det er da rigtigt, det var noget med Sephora NY… Der er bare lidt for langt… Og lige nu lidt for koldt. Jeg vil da se om jeg kan komme til åbning hos NYX. Kunne være sjovt.
Charlotte Torpegaard
26. januar 2016 kl. 09:42Ja, så skal man i al fald være noget af en makeup-entusiast, Lisbeth;)
Charlotte Torpegaard
26. januar 2016 kl. 09:43Åh, en tur til NYC kunne ellers være dejligt, Vibe. Og vejret kan jo skifte på et splitsekund derovre. Men NYX er da så tæt på NYC som det næsten kan komme;)