Der er så mange gode ‘superfoods’, som jeg forsøger at inkludere i min daglige kost. Vi har fast en bakke stående på morgenbordet med alskens krukker med toppings til morgenmaden, så det er let at få lidt af det hele. Der står blåbærpulver, frysetørret havtorn, baobabpulver, bipollen, hampefrø og en masse andet, som vi kommer på yoghurten, smoothien eller grøden om morgenen. Min lille søn på fem elsker, at han kan sidde og lave sin egen morgenmad, og han har lavet helt sine egne ritualer og rækkefølger for, hvornår det ene og det andet skal på. Gurkemeje er ikke en morgenmadstopping, medmindre det er noget med æg eller frisk juice. Så jeg får ikke altid spist lige så meget af – kan jeg tillade mig at kalde det en vidunder-rod – som jeg gerne ville. Jeg glemmer den også, hvis den ikke lige er i mit øjesyn. Men så fik jeg en fin lille pakke ind ad døren med Pukkas serie af gurkemeje-te og ditto kosttilskud (teen er så fin, at den også gerne må stå på morgemadsbakken) og jeg gik i gang med at researche lidt nærmere på denne gyldne gudinde, som den kaldes blandt eksperter. Gurkemeje har været brugt i den ayurvediske medicin i årtusinder til netop alle disse ting, som vi tilskriver den i dag: en stærk antioxidant, anti-inflammatorisk (et kæmpe-buzzord lige nu), den er fantastisk til at supportere din lever og til udrensning, den er god til at afhjælpe smerte (i led og muskler) og så tilskrives den også meget ofte cancer-hæmmende egenskaber. I forhold til den ydre skønhed hævdes den også at fremme smuk hud. Så det er bare ned med den – i teer, som frisk rod (den ligner lidt ingefær, som du kan se nedenfor), som krydderier, som kosttilskud.
Hold øje med
Ned med den!
Forrige indlæg
Blev du den heldige vinder af Miu Mius fine parfume?
Næste indlæg
... og på med den!
13 Kommentarer
Helle Skovdal
6. maj 2016 kl. 17:13Helt enig, Charlotte. Jeg har drukket en bryg af vand, gurkemejerod, ingefær og citron i min juice hele vinteren og fik flot, renere hud. Stoppede i en periode for at teste, men er nu på det igen – det ER det, sand sundhed på flaske.
HeLene
6. maj 2016 kl. 21:33Og glem ikke handsker hvis du bruger den friske rod, altså, hvis du ikke mener at orange fingre/hænder er skønne ;-P Jeg har prøvet, og jeg foretrækker bestem noget orange neglelak…
Tak for inspiration!
Jette Neuenschwander
6. maj 2016 kl. 22:35Jeg har også over vinteren drukket ingefærshot ( bestående af citroner, ingefær, gurkemeje og rørsukker) hver morgen. Det er godt
Rie Dyrnes
6. maj 2016 kl. 22:47Jeg er også hoppet på shots af ingefær og gurkemejerod. Det er godt :O)
Charlotte Torpegaard
7. maj 2016 kl. 11:03Det lyder dejligt, Helle – har du bare blandet lidt sammen som det passede, eller er der en opskrift? Fantastisk, at du kan se så tydelig forskel på huden;)
– tilføj en god gang daglig tørbørstning, og så er der ikke et øje tørt!
Charlotte Torpegaard
7. maj 2016 kl. 11:05Ha ha, ja, HeLene, den kan godt farve lidt (selv om jeg ser langt værre ud, når det handler om rødbede;). Dit tip er hermed givet videre.
Charlotte Torpegaard
7. maj 2016 kl. 11:06Det lyder dejligt, Jette – jeg må også få lavet mig nogle gurkemejeshots. Du kan prøve at skifte rørsukkeret ud med honning, der jo også har virkelig gode helende egenskaber;)
Charlotte Torpegaard
7. maj 2016 kl. 11:07I er nogle seje shot-damer herinde. Jeg må fluks i gang med de shots! Gad vide om man selv kan dyrke gurkemeje i sin sommerhus-køkkenhave …
Anne H
9. maj 2016 kl. 14:53Jeg er altså også glad for gurkemeje. Blander lidt (stødt) med feks honning eller yoghurt – eller i et maskeprodukt.
Den er god til at lysne huden eller gøre den mere ensartet. Jeg laver også Gurkemeje-honning. Bruger det i te eller madlavning eller ‘sluger’ en teskefuld som tilskud. Men på et tidspunkt blev min hud lidt for orange specielt i håndfladerne.
Har set flere indiske YouTube Beauty video’er. Der eeg er altså også glad for gurkemeje. Blander lidt (stødt) med feks honning eller yoghurt – eller i et maskeprodukt.
Den er god til at lysne huden eller gøre den mere ensartet. Har set flere indiske YouTube Beauty video’er. Der er mange gode Homer mange gode Home Remedies 🙂
Jeg bruger også lakridsridspulver i masker.
Kh Anne
Anne H
9. maj 2016 kl. 14:54Hov! Fik copy-pastet-rodet! :/
Charlotte Torpegaard
10. maj 2016 kl. 09:30Kære Anne,
Pyt med copy-paste-rod;)
Gurkemeje-honning lyder dejligt. Det må jeg fluks prøve. Og sjovt med de indiske Youtube-videoer. Det er sikkert god underholdning.
Mange hilsner, Charlotte
Inger
12. maj 2016 kl. 09:50Hej Charlotte
Kan du ikke nævne ALLE toppings du bruger til morgenmaden – mangler lidt sund inspiration 🙂
Charlotte Torpegaard
12. maj 2016 kl. 11:47Uh, dem alle, Inger … Det veksler lidt, alt efter hvad jeg får ind af nye spændende ting og hvad jeg lige måtte falde for på hylderne. Men det tæller altid kokosflager, blåbærpulver, acaipulver, ofte også hybenpulver (vi har prøvet rødbedepulver, men det var ikke et hit) og baobabpulver. Så er der bipollen (den nægter min søn at spise, men jeg snupper det gladeligt – han tager i stedet sådan nogle små quinoa-pops, som smager ret godt), müsli, honning, kanel, nogle gange hampefrø. Derudover frysetørrede bær som jordbær, hindbær og havtorn, og nødder/mandler af forskellig slags.
Du ved, sådan en hel masse forskellige gode sager, som man kan vælge ud fra efter lyst og humør. Det er lidt ligesom at lave sin egen softice, da man var lille;)
Rigtig god fornøjelse!