I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Når vejret går ud over din hud

De sociale medier er her til morgen fyldt med kommentarer om og billeder af snevejret. Nu troede vi lige, at foråret var kommet, og så vælter det ned med sne og kulde igen. Det har også betydning for huden, der kan have svært ved at finde fodfæste i det skiftende vejr. Den bliver måske rød, irriteret, tør eller slår ud, og den fine forårsglød, som du havde glædet dig til, kan synes langt væk. Fortvivl ikke, jeg byder selvfølgelig ind med gode råd her på skønhedsbloggen. Det første er ét, jeg fik af min søde zoneterapeut Lisbeth Heckscher – ja, faktisk fik jeg det til min søn, da han var helt lille og havde lidt irriteret hud af vinteren, men det virker lige så godt for voksenhud. Jeg har anbefalet det til rigtig mange, der er blevet hjulpet. Bland lige dele af A Dermas Exomega Balm (fås på apoteket) med Weleda Wind & Weather Cream (fra helsekosten), og smør det på. Voila! (og så glæder jeg mig gevaldigt til at møde mange af jer i aften i Århus til en snak om netop hud og glød).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar