Nu varer det ikke så længe, før den danske modeuge løber af stablen i København – det er i starten af august – og i den forbindelse er jeg blevet interviewet til det danske modesite Fashion Forum, der er modebranchens officielle website. Vil du vide, hvad modeugen bringer for mig, hvad jeg aldrig går glip af (La Glaces modemakroner er en af dem), hvordan jeg forbereder mig (spabesøg, nye Louboutin-stiletter … not!) og hvor jeg helst befinder mig (backstage), så klik her og læs det lille interview. Og husk også, at jeg, her på skønhedsbloggen, som altid bringer masser af hemmelige tips, trends og tanker fra modeugen, når den går løs. Mon ikke også Benedicte Balling står klar med sit webkamera på de røde løbere for at få masser af celebre tips til jer?!
2 Kommentarer
Conni Nørskov
20. juli 2011 kl. 16:20Jeg glæder mig – det bliver spændende at høre om!
Jeg har i øvrigt modtaget og afprøvet min gevinst i dag (mascara og eyeliner fra Helena Rubinstein) og vil bare sige, at det er virkelig lækre produkter; mascaraen giver masser af volume og længde, vel at mærke UDEN at vipperne klistrer sammen; dette synes jeg nemlig godt kan være et problem ved mange mærker. Jeg skulle lige vænne mig til at håndtere den curvy børste, men det kom nu ret hurtigt. Hvad eyelineren angår, har den en superlækker konsistens, som gør den dejlig nem at lægge. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at have smækre bambi-øjne! Stor tak herfra! 🙂
Charlotte Torpegaard
21. juli 2011 kl. 13:21Kære Conni,
Tak for din kommentar, og jeg lover, at der bliver masser af spændende modeugestof!
Og tak for din tilbagemelding om Helena Rubinstein-præmien. Hvor er jeg glad for, at den er faldet i lige så god jord hos dig som hos mig.
Mange hilsner, Charlotte