Jeg har ikke mødt dem før, og glæder mig rigtig meget til at høre en masse mere om Amly Botanicals udover hvad jeg har kunnet læse mig til. Så på lørdag, hvor jeg holder første-lørdag-i-måneden-åbent i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, kommer de to skønne kvinder bag Amly forbi – helt fra England – og fortæller både mig og de af jer, der måtte have lyst til at komme forbi, om den økologiske ansigtsmist, der har vundet mit hjerte (og min hud). Det er fra klokken 12-14 (jeg holder åbent fra 10-14 på lørdag) og vi serverer selvfølgelig både te og lidt økologisk saft, når du kigger forbi. Kerry og Lisa var veninder i femten år med en delt passion for sundhed, velvære og skønhed, da Lisa og hendes familie flyttede til en idyllisk økologisk gård i Sussex for at udleve deres drøm om at leve bæredygtigt og økologisk hele vejen igennem. Her opdagede de den unikke vandkilde, der hævdes at være både helende og rensende, og de fantastisk mange økologiske urter og planter, som i dag er blevet til Amly Botanicals (læs mere om misten her<<). Kerrys baggrund er holistisk sundhed, så det lå jo lige for at lave det sammen. Kom forbi og hør historien på lørdag. Pavillonen ligger i Kronprinsessegade 23 i København – og ja, med Kongens Have i baggrunden er det næsten som på billedet.
Hold øje med
Mød disse skønne damer på lørdag!
Forrige indlæg
Den er nærmest udsolgt, og det kan jeg godt forstå!
Næste indlæg
Er du en mombie? Eller kender du én?
4 Kommentarer
Tanja Olesen
28. september 2016 kl. 12:17Hej Charlotte. Har lige et spørgsmål om noget helt andet 🙂 har før spurgt dig om pai / trilogy hybenkerne olie. Har pai nu men vil prøve trilogy. Der er også en variant med Anti oxidant i. Kender du den. ? Bruger olien som alternativ til natcreme her i efterår og vinter og det fungerer godt og har ikke brug for mere. Har hørt at man kun skal bruge den 3 gange om ugen. Tænker du ikke jeg kan bruge den hver eneste dag .. Og skal jeg holde mig til den rene hybenkerne olie. Det er den fra pai jo. Håber du forstår alle mine spørgsmål:) kh. Tanja
Charlotte Torpegaard
28. september 2016 kl. 15:34Hej Tanja,
Alle spørgsmål er velkomne hvor som helst;) Jeg kender absolut Trilogys Antioxidant+ olie. Jeg har brugt den selv flere gange, og jeg synes faktisk, at den er bedre end den ‘rene’ version, de har. Der er lidt mere ‘gods’ i, altså flere ingredienser. Jeg har faktisk aldrig hørt, at man kun må bruge den 3 gange om ugen, og jeg har gladeligt selv brugt den to gange dagligt i de perioder, hvor den har stået på mine hylder – uden problemer. Hvis du har en meget sart hud, kan du lige prøve dig frem, men ellers tænker jeg sagtens, at du kan bruge den hver aften. Det er en rigtig fin olie.
De bedste hilsner, Charlotte
PS: Hvis du på et tidspunkt befinder dig i nærheden af Kongens Have i København, så kig ind forbi og prøv den Vintner’s Daughter ansigtsolie, jeg har på hylderne i min lille skønhedspavillon herinde. Den er en del dyrere end de andre, men den er helt fantastisk – et miks af 22 fantastiske olier inklusive hybenkerneolie. Hvis du elsker olier, så er jeg sikker på, at du vil elske denne. Men den er ret vanedannende, så man skal kun prøve den, hvis man mener det;)
Tanja Olesen
28. september 2016 kl. 15:35Tak for svar Charlotte 🙂
Charlotte Torpegaard
29. september 2016 kl. 19:23Altid velkommen, Tanja;)