I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Mine skønhedsfavoritter

Jeg har noget med tallet syv. Jeg er født den 7/7, hvert syvende år rykker jeg lidt rundt på mit liv, jeg vinder altid Kattetunger, når jeg spiller på nummer 7 i den dér roulette i Tivoli, hvor små postmænd kører rundt, jeg arbejdede på Eurowoman i syv år, og det samme på magasinet Cover. Og det er netop Cover, dette indlæg handler om. For jeg stopper som fast skønhedsredaktør efter syv år i stolen for at hellige mig alle mine mange øvrige skønhedsprojekter (blandt andet den nye skønhedsbog, som jeg har talt om et stykke tid nu – den er på vej! Læs mere her), og majudgivelsen, som er min sidste, er derfor fyldt med alle mine skønhedsfavoritter og personlige tips. Fra Mason Pearson-hårbørsten og Eve Loms neglebåndscreme til David Malletts hårserum og Karmamejus scrub. Du kan finde både dem og en artikel om mine skønhedsrutiner i det Cover, der er på hylderne nu. 

Foto: Cover

2 Kommentarer

  • Svar
    Laura
    5. maj 2012 kl. 20:45

    Kære Charlotte. Jeg ved det sikkert er et par måneder siden du lavede den sidste sag. Men jeg vil alligevel ønske dig held og lykke med alt det nye.
    Sweets/ Laura

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. maj 2012 kl. 17:15

    Kære Laura,

    Mange tak for din hilsen! Og ja, magasiner er jo ikke helt så ‘real time’ som blogs;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar