Foruden glitter og lakstiletter sås Amanda Lear ofte med en minaudière, der er en lille, fin pung, oprindeligt fra 1930’erne, som kvinder bar deres pudder og læbestift i. Typisk skabt af berømte juvelerer og prydet med stene og ædelmetaller, så den kunne fungere som et smykke i sig selv.
Minaudièren er tilbage i stor stil i modebilledet i denne sæson (og langt ind i næste), og den har også inspireret parfumehuset Guerlain, da de lancerede deres nye læbestift Rouge G tidligere på året. Rouge G-emballagen er i øvrigt kreeret af den berømte Place Vendôme-juveler Lorenz Bäumer, og indeholder – akkurat som den klassiske minaudière – små spejle og sirlig indgravering.
Ingen Kommentarer