Der er meget fokus på at tage sig af sig selv i øjeblikket. Man kan næsten ikke tænde for TV eller åbne sine sociale platforme uden at det vælter ind med kampagner som Plus på mig-kontoen, Do You og Mig-tid. Kært barn har mange navne lige nu.
Hos os er der nu ikke hverken noget nyt eller trendmæssigt over det. Fra det øjeblik jeg tog mine første spæde skridt i skønhedsbranchen for snart 30 år siden har jeg vidst, at der er var så meget mere i krukkerne end roser og olie. Og at skønhedsritualer handler om så meget mere end at smøre creme på.
I de gode af krukkerne finder du også både fred og ro, nydelse og nærvær, og tager du tiden til at kigge ordentligt efter, kan der endda være så vigtige ingredienser som at mærke sig selv og at tillade sig at værdsætte sig selv.
Det er svært for mange af os. Og det er ikke sjældent at vi ser kvinder få nærmest tårer i øjnene, når vi fortæller, at det ikke kræver en undskyldning. At det er nødvendigt at tage et øjeblik til sig selv midt i kaos. Og at huden ikke altid har udfordringer, der kan smøres væk, men at den nogle gange forsøger at fortælle, at det er tid til en lille pause.
Måske det var dagen i dag, du skulle tage den?
PS: Mangler du lidt inspiration til at komme i gang er du meget velkommen til at finde nogle af mine yndlingssysler nederst i skrivet her<<
Ingen Kommentarer