I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Min hud er stadig blød som smør

Jeg elsker at besøge de svenske badehoteller, og forleden stak jeg af – med familien – til Falkenberg Strandbad som ligger syd for Göteborg. Jeg skulle nemlig prøve en baobab-behandling (okay, og spise lidt mad, sove og bade – vi havde vejret med os). Som du måske ved, er jeg ret glad for baobab i øjeblikket (læs med her, hvis du skulle være gået glip af det), som er frugten fra det afrikanske baobab-træ, berømt for sit store indhold af både antioxidanter, C-vitamin, B6, calcium og thiamin. I Afrika går baobab under navnet ‘tree of life’ og ‘the feel good fruit’ for sin evne til at styrke hud, hår og generel sundhed, så jeg kunne ikke sige nej til 90 minutter i feel good-himlen med scrub, massage, indpakning og ansigtspleje med de sydafrikanske Kalahari-produkter fra Kalahari-ørkenen, hvor baobab-træerne vokser. Der var store elefanter afbildet på tapetet på endevæggen i behandlingsrummet, og dæmpet lys og musik. I stedet for håndklæder og tæpper fik jeg en blød afrikansk sarong over mig og afrikansk rooibos-te-mist til ansigtet. Bagefter slappede jeg af i Falkenbergs afslapningsrum med store senge og en kæmpepejs med ild, inden jeg forlod savannen og begav ud til familien og den svenske sol igen.

Min hud er stadig blød.

11 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    17. august 2015 kl. 09:07

    Ja, baobab olien er faktisk også en af mine favoritter!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. august 2015 kl. 09:49

    Hvor dejligt, HeLene – indtil denne weekend havde jeg faktisk kun indtaget baobab som superfood-pulver, aldrig smurt det på kroppen. Men det gør jeg gerne igen;)

    Er det Kalahari, du har baobabolie fra?

    KH Charlotte

  • Svar
    Anne H
    19. august 2015 kl. 11:14
  • Svar
    Anne H
    19. august 2015 kl. 11:18
  • Svar
    Anne H
    19. august 2015 kl. 11:19

    Snøft min tekst går ikke igennem

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. august 2015 kl. 09:32

    Æv, Anne, det var da irriterende. Nogle gange kan det være, hvis du smider emoticons ind fra mobilen – det virker for det meste, men indimellem duer det af uransagelige årsager ikke. Prøv med ren tekst – jeg vil rigtig gerne høre, hvad du har at sige.

    xCharlotte

  • Svar
    Anne H
    21. august 2015 kl. 13:23

    Ja det gjorde jeg nemlig Charlotte og så skrev jeg at det egentlig skulle ha været en lysegrøn smiley, fordi jeg blev helt misundeligpå den gode måde) på den behandling.
    MEN jeg bestilte så selv en tid til en luksus MEDEX behandling på kosmetologskolen. De får besøg af en MEDEX ekspert den dag jeg fik tid, så der er gode tilbud m.m.
    Vil prøve en Quintenstein behandling. De skulle være helt naturlige de produkter.
    Undrer mig egentlig over hvorfor det kun kan købes hos kosmetologer. Synes det er et godt mærke.
    God solskinsdag.
    Kh Anne (tør ikke lige lave en smiley)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. august 2015 kl. 13:27

    Kære Anne,

    Godt du nåede igennem, og irriterende at det sker indimellem med nogle emoticons. Nogle går igennem og andre gør ikke, så jeg kan desværre ikke rigtig give et overordnet råd til netop dét. Dejligt at du gad blive ved;)

    – og mindst lige så dejligt at du lod dig inspirere til lidt selvforkælelse. Det er jeg rigtig glad for at høre. Medex er af en eller anden grund ikke et af de mærker, som jeg er faldet for. Men jeg hører da meget gerne dine erfaringer – det kunne være, at andre læsere her på skønhedsbloggen kunne lade sig inspirere.

    Mange hilsner, Charlotte (også uden smiley)

  • Svar
    Anne H
    2. september 2015 kl. 18:36

    Kære Charlotte.
    Jeg fik en Josephine van Steinborg luksus Caviar behandling! 🙂
    Det var i forgårs men min hud er stadig rigtig blødning meget fugtmættet i forhold til hvad den plejer.
    Har haft sådan nogle helt fine tørhedslinier på kinderne og de er pist væk. Men om de så kommer tilbage…
    Jeg kan godt lide de bruger naturlige æteriske olier m.m.
    Har feks prøvet Shiseido, Lancome m.fl og jeg synes de er aaalt for parfumerede!
    Så jeg plejer at bruge naturlige produkter; Hauschka, Jurlique m.fl men må sige at Medex bare virker det mere effektivt og dufter næsten lige så behageligt.
    Og skønt med massage og selve behandlingen! Jeg var så afslappet længe efter, så har allerede bestilt tid til næste behandling i næste måned. Så tak for inspiration 😉
    Kh Anne

  • Svar
    Anne H
    2. september 2015 kl. 19:22

    Ps. Men vil lige skynde mig at tilføje at jeg ikke har prøvet andre ansigtsbehandlinger end på skolen ; )
    Så har jo ikk så meget at sammenligne med.
    Har ikke det flotte udbud af klinikker osv som I har i København

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    3. september 2015 kl. 00:04

    Det lyder nu dejligt, Anne – og godt, at du oplever så fint et resultat. Det er altid rart, når man finder noget, der passer godt til ens hud og smag. Det kan være, at dette er dit.

    Og absolut selv tak. Dejligt at du handlede på det;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...