”Jeg elsker Avedas Comforting Tea med lakrids og mynte. Den er uden sukker og rigtig god for fordøjelsen. I det hele taget prøver jeg at drikke halvanden liter væske om dagen, for jeg kan vitterlig mærke på min krop, hvis jeg ikke har fået vand nok. Bliver det for kedeligt med vand, så drikker jeg Aveda-teen kold som en sund iste. Det er blot at lade den stå og trække til den bliver kold, og derefter komme mynteblade og isterninger i. Den tager også den søde tand, i al fald noget af den. Og ellers supplerer jeg med mandler og 70% mørk chokolade fra Green & Blacks. ”
Foto: Aveda og Green & Black’s
3 Kommentarer
Maria Jakobsen
16. august 2011 kl. 21:10Hej Mie og Charlotte.
Jeg har naturligt blond hår, men kan ikke rigtig finde ud af, hvor vigtigt det er at købe shampoo og balsam til blond hår. Mit hår er rimelig tykt, men jeg kunne samtidig godt tænke mig at give det fylde og gøre det blødt. Hvad anbefaler I? Er det lige meget, om man bruger shampoo til blond hår, eller der der rent faktisk noget i, der hjælper til at fremhæve farven? Er der evt. nogle af Avedas produkter, der kunne være gode at bruge? Jeg håber, I kan hjælpe 🙂
Hilsen Maria
Charlotte Torpegaard
17. august 2011 kl. 22:09Hej Maria,
Tak for din kommentar. Jeg har sendt dine spørgsmål videre til Mie, og håber, at hun finder tid til at svare på dem. Og ellers giver jeg meget gerne mit besyv med på vejen;)
Du hører nærmere.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
26. august 2011 kl. 18:33Kære Maria,
Jeg kan forstå, at Mie har sendt dig et personligt svar på din mail. Hun har lovet også at lægge det ind som en kommentar her på skønhedsbloggen, hvis der skulle være andre, der kunne bruge et par blonde tips.
Mange hilsner, Charlotte
PS: Min egen personlige erfaring er, at gode hårprodukter, beregnet til blond hår, vitterlig gør en forskel. Blond hår kan let gå hen og blive gulligt i det, og det undgår du med sådanne produkter. Jeg har altid selv sværget til John Friedas blonde-produkter. Han var en af de første, der positionerede sig med netop shampoo og balsam til blond hår, og det virker. Har du tendens til meget gulligt hår, så findes der de såkaldt blå shampooer, der kan tage lidt af det gule (hvis det er dét, du ønsker, selvfølgelig).